Skip to content

Småkager

I weekenden kastede jeg mig ud i endnu et forsøg. Det skulle blive til vaniljekranse, men døm selv hvad du vil kalde dem. De blev lavet lidt ud fra hvad der var i skabene, så det er derfor der indgår så mange meltyper.

Ingredienser:
75 g. Kamutmel
125 g. Hvid hvede
100 g. mandelmel (Hjemmelavet)
0,25 tsk potaske
1 knsp salt
100 g. margarine
1 stang vanilje
100 g. perfect fit
1 æg

Mel, potaske og salt sigtes fint ned i en skål.
Herefter hakkes margarinen i stykker og kommes ned i melblandingen. Derefter smuldres det mellem fingrene til en grynet masse.
Vaniljekornene skabes ud af vaniljestangen, og blandes sammen med perfect fit i en skål for sig. Vaniljen blandes rundt i perfect fit, og det tilsættes melet og margarinen.
Tilsidst tilsættes ægget, og massen samles og æltes til den får en klistret konsistens ala marcipan.
Dejen er nu klar til at komme igennem kødhakkeren hvis man har sådan en, og ellers trilles der bare stænger i ønsket længe og tykkelse (jeg prøvede at ramme 1 cm. i diameter og 8 cm lang).
Kransene (eller hvad man nu har formet dejen til) bages på næstøverste rille i en forvarmet ovn 200 grader C alm ovn. i ca 7-9 minutter.
Ud af denne portion blev der 25 forholdvis store kagekranse.

Næste gang disse skal bages, for det sker helt sikkert igen, vil jeg prøve at bruge 2 vaniljestænger eller lidt vaniljeessens.

Bliv den første til at kommentere..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *