19 chokolademuffins er nemlig lige kommet ud af ovnen.
Ingredienserne er:
300 g. chokolade 80%
225 g. margarine
4 æg
4 æggeblommer
85 g. Perfect Fit
2 spsk malet nødder
0,5 tsk vanilje
Ifølge originalopskriften kan chokoladen nedsættes til 70%, margarine erstattes med usaltet smør og man kan eventuelt tilsætte 1 spsk. cognac. Derudover vil jeg mene man også sagtens kan bruge malet mandler, eller andre nødder.
- Ovnen sættes på 190 grader
- Først smeltes chokolade og smør i et vandbad – dette stilles til side for at køle lidt af
- Herefter piskes æg og Perfect fit sammen med en elektrisk håndmikser, til det er blegt og tykt. Man kan med fordel tilsætte Perfect fit lidt ad gangen – så klumper det ikke lige så nemt.
- Den smeltede chokolademasse og resten af ingredienserne foldes i æggemassen.
- Til sidst fordeles dejen i papirformene (de skal fyldes ca. 1/3 op), som sættes i den 190 grader varme ovn i 17-20 minutter, alt efter hvor høje kagerne er (afhænger af formene)


Kagerne smager meget kraftigt af kakao, når der er brugt 80% chokolade og egner sig derfor godt til en kugle vaniljeis eller lidt råcreme.
Hej hej,
Ville bare lige spørge – Brugte du slet ikke noget mel af nogen art til den her??
Mange hilsner Karina
Hejsa 🙂
Kun den smule malede nødder – det er lidt af en chokoladebombe.
– Christina