Skip to content

Mere Stevia

Stevia, er der snart nogen der ikke kender til denne vidunder-plante? Jeg har tidligere skrevet om den nye Yoggi-variant der er delvist sødet med Stevia. I dag var jeg så en tur i Fakta og fandt disse flasker:

Fun er gået hele vejen og deres ”Fun One Stevia” er sødet 100 % med Stevia. Der findes 4 forskellige slags, som alle kun indeholder 1 kcal/dl. Jeg drikker ikke selv særlig meget saftevand, og har derfor heller ikke prøvesmagt nogen af dem (da jeg nok vil være flere år om at drikke 2 L. koncentrat), men da de er sødet med Stevia påvirker de ikke blodsukkeret, og det lave kalorieindhold gør, at man kan drikke dem uden at få ekstra tal i kalorieregnskabet, hvilket gør dem til et godt alternativ, når man trænger til at få noget væske med lidt smag 🙂

I samme kategori findes Vitamin Well Stevia, som udelukkende er sødet med ekstrakt fra Stevia og derfor ikke indeholder nogle kulhydrater. Det er en vitamindrik uden kulsyre (brus), som ligesom Funs saftevand skal drikkes for at få noget med smag uden at få sukker eller kunstige sødestoffer. De giver et tilskud af vitaminer, men må på ingen måde erstatte en varieret kost, der er den bedste kilde til at få dækket vitaminbehovet.

Der findes 3 forskellige slags, men jeg har kun smagt den med grapefrugt/appelsin (som desuden indeholder guarana og koffein). Jeg har en citron/lime stående i køleskabet, som jeg glæder mig til at smage, en dag jeg har fået nok af vand 🙂

Stevia har også fundet vej til slikkens verden, og Haribo kunne således præsentere deres Stevi-lakrids i september 2012. Det er en letsaltet lakrids, med 40% færre kalorier end traditionel lakrids med sukker. Jeg synes de smager rigtig godt, og er mere bløde i det end lakridserne fra Nellie Dellies. De er så småt begyndt at komme på tilbud rundt omkring, for ellers er de ret dyre (men det er alt med Stevia jo desværre).

Stevia har en lidt lakridsagtig eftersmag, hvilket jo gør det ideelt at bruge til lakridser, men det har ikke afholdt nogle producenter fra også at bruge det i chokolade. Både ISIS og Cavalier har således produceret forskellige chokolader med Stevia. Cavalier har både plader og barer (med og uden fyld) og i mange forskellige varianter – disse har lige været på tilbud i både Netto og Rema 1000, hvilket gav mig mulighed for at smage et stykke lys chokolade for første gang i næsten 5 år – hvilken oplevelse! Jeg har vænnet mig til at spise mørkt 70% chokolade, og den lyse med nødder fra Cavalier var også meget sød i forhold til hvad jeg er blevet vant til, men det er nu rart at have noget at vælge i mellem 🙂

ISIS har lavet en plade mørk belgisk chokolade og to chokoladebarer med hhv. vanilje- og jordbærfyld – også af mørk belgisk chokolade. Jeg har smagt den med jordbærfyld, og den var overraskende god! Frygtede en meget kunstig jordbærsmag, men det var ganske godt til den mørke chokolade omkring.

Det ser ud til at Stevia bliver lettere og lettere at få ind i en hverdag med stabilt blodsukker – yes! 🙂

Bliv den første til at kommentere..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *