Skip to content

Krydderier

Krydderier bruges som regel for at tilføre maden smag, men krydderier kan også have andre gode egenskaber – nogen er bakteriedræbende og andre er  fordøjelsesforbedrende. Jeg vil her komme med en lille oversigt over nogle af de mange krydderier:

Chili
Chili har et højt indhold af antioxidanterne A- og C-vitamin (Der er omkring tre gange så meget C-vitamin i en chili som i samme mængde appelsin) og er bakteriedræbende. Flere studier tyder på, at chili øger mæthedsfornemmelsen og sætter stofskiftet i vejret, hvilket vil medføre en slankende effekt.

Chili

 

 

 

 

 


Gurkemeje
Enkelte studier har vist at de antioxidante virkninger hjælper på mennesker med kroniske betændelsestilstande. Nyere forskning tyder desuden på, at gurkemeje har en væsentlig rolle i cancer-forebyggende og -bekæmpende kost.

Gurkemeje

 

 

 

 

Ingefær
Ingefær indeholder for det første mange antioxidanter. Nogle videnskabelige studier viser også, at ingefær kan forbedre tilstanden hos slidgigtlidende, ved at mindske smerter og øge bevægeligheden. Der er ikke nok undersøgelser på området til at være en endegyldig sandhed, men jeg kender folk der har haft gavn af det, så giv det en chance, hvis du lider af gigt eller ”dumme” led. Derudover skulle ingefær også være godt mod kvalme i forbindelse med transportsyge.

Ingefær

 

 

 

 

 

Kakao
Kakao indeholder et flavonoid, der hedder epicatechin, og kan derfor sænke risikoen for at få kræft, diabetes, hjertetilfælde samt slagtilfælde markant. Epicatechin smager meget bittert og bliver derfor fjernet fra meget af den færdigproduceret chokolade man kan købe. Men så er det jo godt, at man selv kan bruge kakao i sin rene form. Flavonoider synes at have positive helbredseffekter ved at styrke immunsystemet og beskytte kredsløbet, da flavonoider hindrer kolesterol i at aflejre sig og dermed reducerer risikoen for hjertekarsygdomme. Flavonoider øger også blodforsyningen i arterierne og sænker blodtrykket hos mennesker. Det er derfor godt for hjertet og har en positiv effekt på blodårerne. Hvis man lider af højt blodtryk, kan et lille stykke mørk chokolade (eller kakao i anden form) sænke blodtrykket – men husk, alt med måde. Her gælder ”jo mere jo bedre” desværre ikke 😉

kakao

 

 

 

 


Kanel
En halv teske kanel om dagen sænker blodsukkerniveauet markant, og forskning tyder på, at kanel muligvis vil kunne beskytte mod insulinresistens og type II diabetes. Det er derfor et ret godt, nemt og lækkert ”trick” lige at drysse lidt kanel på maden – kanel kan nemlig bruges til meget andet end som kanelsukker til risengrød og havregrød eller til kanelsnegle. Jeg selv bruger det som regel på morgenmaden eller desserten (Græsk yoghurt/Skyr med sojaflager, mandler, lidt æble og kanel smager fantastisk). Kanel har også en mild blodfortyndende effekt, og kan også sænke blodets indhold af triglycerider, LDL- og totalkolesterol.
Kanel er derudover også god for fordøjelsen, og i 1978 blev det også anerkendt, at kanel kan bruges mod milde mavesmerter. Der er desuden blevet lavet forsøg med Coli-bakterier, som viser at kanel modvirker madforgiftning. Kanel skulle eftersigende også være god i mod forkølelser – dette har jeg dog aldrig selv prøvet. Har du?
I forbindelse med alt den kanelsnak der har været, fordi det er kommet frem, at noget kanel (kassiakanel) indeholder kumarin kan jeg nævne, at fødevarestyrelsen skriver, at en voksen på 60 kg kan indtage 2 g kassiakanel dagligt, hvis det er den eneste kilde til kumari. Og som sidebemærkning dertil, kan jeg fortælle, at en teske kanel vejer ca. 2,5 g. så der er ingen problemer i at spise en halv teske om dagen for at sænke blodsukkeret.

Kanel

 

 

 

 


Sort peber
I flere århundreder er sort peber blevet brugt til behandling af diarre og andre mave- tarmsygdomme. Flere moderne studie viser desuden, at det stærke stof i peber (piperin) blokerer for skabelsen af nye fedtceller. Piperin har en effekt på den genetiske aktivitet, som er ansvarlig for udvikling af nye fedtceller, og det menes at sort peber igangsætter nogle reaktioner, som også på andre måder kan hjælpe med at holde fedtet i skak – ikke tosset! 🙂

Sort peber

 

 

 

 

Kilder: iform.dk, da.wikipedia.org, sundhed.dk, sund-forskning.dk, klogkost.dk

Bliv den første til at kommentere..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *