Skip to content

Krop umulig

Kender I TV-programmet ”Krop Umulig”, der bliver sendt på TV2? Det er et program, hvor 3 britiske læger, vil hjælpe den britiske befolkning med deres ”pinlige lidelser”. Det har kørt i mange år, og nogle af sæsonerne har også været genudsendt en gang eller to. Nogle gange kører de nogle tema-programmer, og i går aftes handlede det så om fedme (det er altså virkelig skræmmende, hvor store folk når at blive, inden de søger hjælp! Deres fedme skaber jo en masse andre problemer, og det er så dem de går til lægen med). I går aftes, kom der en pige/kvinde på 133 kg. ind i klinikken med skægvækst i ansigtet. Uden videre får hun at vide, hun har PCOS, og at symptomerne vil forsvinde, hvis bare hun taber sig. Den stakkels pige siger hun har prøvet at tabe sig adskillige gange, men det bliver ved med at komme tilbage. Den kvindelige læge siger, at hun kan give hende noget medicin, der binder fedtet fra maden, og det derfor er MEGET vigtigt, at hun spiser fedtfattigt, da hun ellers vil få diarre. Lad os da fylde noget medicin i folk, og så skal det nok gå. Medicin kan være fint nok, det er slet ikke det. Der er selvfølgelig nogle, der har brug for hjælp, og Metformin kan være en god starter for at øge sukkerforbrændingen i musklerne og for at øge cellernes følsomhed for insulin, men at give slankepiller på den måde lægen gjorde her gør mig helt arrig.  Jeg bliver så ked af det på de pigers vegne. Det er langt fra første gang der kommer en pige med PCO(S) ind i den klinik, og lægerne siger ALDRIG noget med kulhydrater – det er heller ikke altid de overhovedet nævner, at kosten spiller en rolle (Men det ved hun jo så tydeligvis heller ikke, når hun kan give sådan en anbefaling!). Jeg håber virkelig, at de piger får mere at vide end det vi ser, eller at de opsøger en diætist, der ved hvad hun snakker om, og ikke en TV-læge der også kurer forbrændinger, hæmorider og fodvorter. Senere i udsendelsen har pigen faktisk en samtale med en diætist som siger, hun kun må spise fødevarer med mellem 3 og 5 g. fedt pr. 100 g., hvorefter man ser hende spise en stor skål pasta med 2 cherrytomater – fedtfattigt? Ja. Godt for PCO? NEJ!. Hun begynder at træne og taber på den måde 20 kg (jeg ved ikke på hvor lang tid), men det er jo klart, når hun begynder at forbrænde noget af alt det hun spiser i stedet for hele tiden at fylde på depoterne. Jeg ved ikke hvor gammelt det program er, men man kan jo håbe, at det er fra den tid, hvor nærmest ingen kendte til PCO, for ellers bliver jeg helt sur og ked inden i.

Efter jeg selv fik ”diagnosen” PCO, gik jeg hjem, og gennemsøgte Google for artikler om PCO, og fik på den måde suppleret min viden fra lægen. Jeg kan kun anbefale andre at gøre det samme, for læger er bare mennesker, og de kan ikke holde sig 100% opdateret på alle sygdomme og tilstande i verden. …Men det er jo tydeligvis også det, du er i gang med, hvis du lige er vendt hjem fra lægen, og har søgt på PCO 🙂 Godt arbejde! Første skidt er at sætte sig ind i sin sygdom.

Bliv den første til at kommentere..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *