Skip to content

Det at blive voksen..

Nogle bliver voksne til deres 13 års fødselsdag, for så har de lært, at de er teenagere. Nogle bliver voksne når de bliver konfirmeret, for så har de fået at vide, at de nu er “trådt ind i de voksnes rækker”. Nogle bliver voksne, når de skal til at købe voksen-billetter til de offentlig transportmidler. Og så er der nok også dem der bliver voksne, når de må købe alkohol eller cigaretter. Jeg har på ingen af disse stadier følt mig decideret voksen. Jeg begyndte til gengæld at føle mig lidt voksen, da jeg fyldte 18 år, for så var jeg blevet et individ med gældende underskrift, og jeg kunne så småt se friheden. Da jeg så et par måneder efter fik mit kørekort blev jeg endnu mere voksen: Nu skulle jeg ikke trække på mine forældre når jeg gerne ville hentes efter en 18 års fødselsdag, og jeg kan samtidig også hjælpe dem, når de skal nogle steder, eller hvis der skal handles stort ind – jeg blev altså lidt mere fri med mit kørekort. Da der var folketingsvalg d. 15 september 2011, blev jeg igen lidt mere voksen: nu kunne jeg gøre noget for at påvirke samfundet. Igen i dag blev jeg så endnu engang lidt mere voksen: Jeg var til mit første rigtige møde i banken! Og det gik godt, så det er ikke noget jeg vil frygte for næste gang. 🙂

Bliv den første til at kommentere..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *