Skip to content

Vægttab, bedre fertilitet og hverdagsis

Hvis du er en af dem der havde sat dig for, at 2015 skulle være året, hvor du blev en sundere version af dig selv, og du har prøvet på flere forskellige måder, men nu er ved at give op på det hele, fordi din søde tand er ved at tage overhånd, så læs lige med her, inden du farer ned i nærmeste kiosk eller supermarked efter en pose syntetisk Haribo.

Jeg skrev tidligere, at jeg på næsten uretfærdigvis, har tabt 1,3 kg. i løbet af december uden nærmest at opdage det. Hvordan kan det lade sig gøre? Helt grundlæggende, er det jo fordi jeg har spist mindre end jeg har forbrændt, og det kan jo ske på mange måder. Man kunne starte hver morgen med en time i Fitnesscenteret eller danse rundt om juletræet hele aftenen, men ingen af delene er tilfældet i min december. Retfærdigvis må det hellere siges, at jeg har tabt størstedelen i løbet af den første uge, som var en helt almindelig uge – bortset fra en julefest om fredagen og en tur til julemarked i Lübeck om lørdagen. Jeg har altså ikke kørt and og sauce ind i stride strømme, mens vægten er gået nedad. Jeg gik i gennemsnit ca. 7200 skridt (ca. 5,75 km) om dagen i den uge, hvilket selvfølgelig ligger i den høje ende, men det er jo ikke 10.000 som ellers er det der anbefales. Jeg hverken løb, styrketrænede, spise NUPO eller sultede mig selv. Jeg tænkte over hvad jeg spiste, og om det var nødvendigt med en portion nr. 2 til aftensmad, men det var ikke noget der på nogen måde gjorde det til en trist uge i december. De sidste 3 uger i december var mere ualmindelige. Der var både fødselsdag, konfektlavning og intet mindre end 6 jule(frokost)arrangementer (inkl. juleaften). Morgenmaden har været ca. det samme alle dagene, men til gengæld har jeg fået ét kæmpe måltid til enten frokost eller aftensmad, og så har jeg til gengæld ikke rigtig fået noget til det andet hovedmåltid, og det er måske der man kan vinde nogle kalorier. Det kunne være værd at prøve, men jeg tror desværre ikke det vil fungere i min hverdag, med det arbejde jeg har osv. I weekenderne kunne det i princippet godt lade sig gøre, så det kan være det skal forsøges – mere end det allerede sker helt af sig selv, når man sover længere og spiser senere morgenmad.

Nu handler det jo ikke udelukkende om vægttab – heller ikke hvis drømmemålet for 2015 er at blive gravid på trods af PCO. Nu bliver det måske lidt for deltaljeret og ”too much info”, hvis man ikke interesserer sig for fertilitet, og man kan da springe hele dette afsnit over, og hoppe direkte til opskriften i bunden af indlægget 🙂
For dem der kæmper en kamp for at blive gravid, og synes alt det med kosten er håbløst og svært at forholde sig til eller bare interesserer sig lidt for det, kommer her en del af min historie. Jeg har jo via min deltagelse i PCOS-forsøget fået målt nærmest alt hvad der er at måle, og fået konstateret at alt er fint (også testosteronniveauet, langtidsblodsukker osv.) – dog er jeg insulinresistent, men det var jo forventeligt. Lidt i samme anledning får jeg scannet mine æggestokke for første gang, og lægen siger at hun ikke ville gætte på, at jeg har PCO, hvis kun hun så mine æggestokke, for der er ingen cyster overhovedet. Jeg går glad og lettet hjem, for at vende tilbage til et kontrolbesøg 3 måneder efter. Her opdager hun en cyste på 4,8 cm på vestre æggestok, og laver derfor en henvisning til Hvidovre hospital, for at få tjekket cysten. 8 uger efter tager jeg til Hvidovre hospital, og bliver tilset af en anden læge. Han mener heller ikke umiddelbart at kunne se min PCO på æggestokkene, men han konstaterer dog, at der er en del follikler på venstre æggestok – til gengæld er cysten væk. Oven i det fortæller han mig, at jeg har en del æg på højre æggestok, og at cysten formodentlig bare var en ”rest” fra en ægløsning, og det betyder jo bare, at min krop fungerer (næsten) som den skal. Jeg var SÅ lettet da jeg kom ud derfra igen. Nu har jeg fået målt diverse tal i blodet af én læge, og fået tjekket underlivet af 2 andre forskellige læger (plus en lægestuderende på sidelinjen, så alt blev gjort og forklaret grundigt), og ingen af dem kunne se min PCO. Det må jo med andre ord betyde, at jeg har spist mig til normalt insulin- og testosteronniveau, cystefrie æggestokke, en næsten normal menstruationscyklus og tilsyneladende også til ægløsning, og mine chancer for at blive gravid, når den tid kommer, må være lige så store/små som for ”alle andre” – forudsat at jeg selvfølgelig fortsat spiser low carb og holder den gode stil. Det var et hårdt slag af få konstateret PCO, men nu har jeg (næsten) bevist at man sagtens kan vinde kampen, og det er helt klart kampen værd.

Nu til ”opskriften”. Man kan måske også bare kalde det et tip, men jeg tænker det er et godt tip at videregive her i januar, hvor man netop gerne vil starte året ud med at være sund, men lad os bare se det i øjnene: Det er altså også rart at kunne ”belønne” sig selv med en dessert-agtig sag engang i mellem – specielt uden at man kommer til at fortryde det dagen efter.

Hverdagsis

Hverdagsis:
Frosne bær efter eget ønske
Skyr/Græsk yoghurt
Evt. fløde for et højere fedtindhold og mere cremet konsistens
Flydende sød/stevia
Proteinpulver (evt. med vaniljesmag) og/eller skummetmælkepulver for højere proteinindhold
Evt. olie f.eks. macadamiaolie eller kokosolie

Det er en meget uspecifik opskrift, men den varierer også fra gang til gang, alt efter hvad der er at finde i køkkenet. Den kan laves rimelig ”high fat”, men også sagtens ”low fat” – så skal man bare være opmærksom på, at frugtsukkeret vil udgøre en større del og dermed påvirke blodsukkeret mere end i ”high fat” udgaven. Under alle omstændigheder er det en god idé at tilsætte noget godt protein og nogle gode fedtstoffer, for så gør frugten ikke så meget andet end at søde og tilføre lidt vitaminer til kroppen.

Hæld bær i en blender og tilsæt yoghurt. Lad det evt. stå lidt, så ikke bærerne er helt frosne, for at beskytte blenderen (hvis altså ikke den kan knuse is). Tilsæt herefter protein- og/eller skummetmælkspulver og evt. fløde samt olie. Blend det hele til en ensartet masse og smag til med flydende sød.

Kommenter

  1. Hej Christina
    Hold kæft, hvor er det fedt – tillykke med denne første sejr og skridtet på vejen! Jeg ved det er hårdt arbejde, men er det ikke dejligt, når det virker som om det hårde arbejde betaler sig?
    De bedste hilsner
    Karina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *