Skip to content

Tilbage fra sommerferie

Der har været lidt stille på bloggen det sidste stykke tid, og det skyldes simpelthen bare at jeg, ligesom så mange andre, har holdt lidt sommerferie 🙂

Jeg har blandt andet været en uge på Mallorca, hvor Stevia også er nået til. Det virker dog ikke som om det er lige så udbredt som herhjemme, men det er da at finde på hylderne i nogle supermarkeder:

Æskerne ude til højre, er små ”portionsposer” – nok mest beregnet til at komme i kaffen/teen. Det er dem der koster 2,15 Euro (ca. 16 kroner). Bøtterne med 270 g. i koster 7,50 Euro og svarer altså til en kilopris på ca. 210 DKK. Da jeg aldrig har haft spansk, kunne jeg ikke læse mig frem til, om det måske er blandet op med noget andet, eller om der er tale om rent Stevia.

Derudover er Rynkeby også at finde på Mallorca, til ikke særlig billige penge!

Her ses én brik juice (250 mL) til ca. 5,50 DKK, dvs. en literpris på 22 DKK, og jo det kan du også nemt finde en liter juice til herhjemme, men på hylden ved siden af, stod der en samlet pakke brikjuice som vi kender dem herhjemme fra (5 stk. af 250 mL) til samme pris, altså også ca. 5,5 DKK – men så var det selvfølgelig heller ikke Rynkeby! 🙂

Det var en lille smule om de ting jeg har observeret i min sommerferie.
Jeg satser på, at der kommer en opskrift på lidt sødt op i weekenden, jeg har i hvert fald en plan om at skulle bage lidt, selvom de lover kanon lækkert vejr 🙂

Bliv den første til at kommentere..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *