Skip to content

PCOS-forsøg: Status efter første periode

Så er den første 3-måneders periode med forsøgsmedicin overstået. I mandags var jeg på hospitalet til den første omgang blodprøver – der hvor jeg får serveret sukkervand i plastikkrus.

IMG_0128.JPG

Mit fastende blodsukker var den dag 5,3 mmol/l, så alt var som det skulle være. Efter to en halv time, var det igen 5,3 mmol/l, hvor det sidste gang til samme tid lå på 8,4 mmol/l. Efter 3 timer var det faldet til 3,3 mmol/l (mod 5,9 mmol/l sidst), og det var nu lidt spændende, om det ville falde yderligere, eller om kroppen ville frigive noget glukose, og få det lidt op igen. Hun sender ikke nogen hjem, med et blodsukker under 4 mmol/l, så vi håbede selvfølgelig, at det ville stige i løbet af den sidste time, og det gjorde det heldigvis også. Jeg endte med et blodsukker på 4,5 mmol/l og kunne nu endelig få noget mad og noget vand. Resten af dagen var lidt underlig. Jeg er træt og sulten efter sådan en omgang, og kan egentlig stadig mærke det et par dage efter.

I går aftes spiste jeg de sidste to piller, og nu har jeg så ligget 4 timer med en nål i hver arm. Når sukkervandet gives intravenøst, kan og skal forsøgspersonalet styre blodsukkeret og gætte sig til, hvor meget insulin der florerer rundt i min krop, for så at give den rette mængde glukose der skal til, for at ramme ca. de samme værdier, som kroppen selv gav i mandags. Blodprøverne i dag var fine, jeg endte med et stabilt blodsukker på 4,95 mmol/l og nu skal der ikke ske mere før d. 29/12-14, hvor jeg starter på de andre piller. Jeg er altså gået ind i min 6 ugers udvaskningsperiode.

Nu må jeg hjem og spise resterne af den lækre karrysuppe vi fik til aften i går, og måske en lille portion chokolademousse, inden jeg skal på arbejde.

IMG_0149.JPG

Bliv den første til at kommentere..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *