Skip to content

PCOS-forsøg: Forsøgsdag nr. 2 – glukoseinfusion

Så er forsøget for alvor i gang. I går var jeg på Gentofte Hospital for 5. gang, men denne gang til en glukoseinfusion (glukosevand direkte i højre arm), som jeg ikke har prøvet før. Det var heller ikke en udsøgt fornøjelse at ligge med et venflon i hver arm, og stirre op i loftet i 4 timer uden at kunne klø sig på næsen, fjerne hår fra øjnene eller sætte headsettet i ørene, da det faldt ud efter 7 minutter, men det var nu en gang det der skulle ske.

IMG_0565.JPG

De sidste 4 gange har jeg som tidligere skrevet drukket en fast mængde glukosevand inden for 5 minutter, og så er blodsukkeret ellers steget til vejrs i løbet af den første time, for derefter at falde igen. I går blev mængden af glukose styret via drop, og målet var så at ramme de samme værdier som sidste gang, for at kunne sammenligne insulinresponset. Der udskilles to hormoner fra tarmslimhinden, som respons på fødeindtagelse (eller glukosevand), og den respons undgår man, når glukosen gives direkte i blodbanen, og altså ikke skal igennem mave-tarmsystemet. Jeg indrømmer, at jeg synes det her er lidt svært at forstå, så hvis du også sidder og tænker ”øh hvad?” er det helt forståeligt! Hvorom alting er, skal jeg have lavet begge test igen efter hver af forsøgsperioderne, for at se om metformin kan gøre en forskel. Metformin skulle ”fjerne” min insulinresistens, og det skulle blodprøverne gerne vise om er lykkedes, og om det har en virkning på tarmhormonernes respons, når forsøget er slut om 7-8 måneder.

Det lykkedes at ramme værdierne fra i mandags ret præcist, så endelig var der noget der gik godt i første forsøg! Da jeg som sagt allerede har været derinde 5 gange (og ikke bare 3 som jeg burde), og 1 gang om ugen de sidste 3 uger, var hun lidt nervøs for min blodprocent, og var klar til at give mig nogle jerntabletter med hjem, men jeg endte med et blodsukker på 4,3 mmol/l og en blodprocent på 8,8% (den var faktisk steget i forhold til sidst hun målte den), så det var rigtig fint. Jeg fik også fjernet begge venflon uden problemer og endelig skulle jeg ud af sengen og have noget at spise – troede jeg. Når man har fastet i 15 timer, og ligget ned i 13-14 af dem, kan man (tydeligvis) godt gå hen at blive svimmel, når man så rejser sig op, så efter to forsøg på at komme op og få sko på, måtte jeg ”overgive” mig og blive liggende lidt ekstra i sengen. Her fik jeg serveret et glas vand, og kom lige så stille op at sidde igen. Her sad jeg så og drak et glas vand mere, inden blodtrykket var klar til at holde mig oprejst. Jeg fik serveret mit tørre måltid mad, og blev præsenteret for mine nye venner: piller, dagbog og deltagerkort.

IMG_0563.JPG

De tre ting skal jeg have med mig hver dag de næste tre måneder. Jeg starter med en pille hver morgen den første uge og trapper herefter op med en pille ekstra hver uge de næste 3 uger, så jeg ender på 4 piller dagligt. Hvis det er placebo-pillerne jeg har fået i første periode, burde der ikke være nogen problemer i at trappe op så hurtigt, men er det metformin, kan jeg risikere at kroppen skal bruge noget tid på at vænne sig til det, og derfor giver mig bivirkninger i form af bl.a. mavesmerter, og så må jeg trappe en pille ned igen et par dage, og på den måde forsøge mig frem. Jeg er MEGET spændt på hvordan kroppen reagerer – både fysisk og psykisk.

IMG_0562.JPG

Bliv den første til at kommentere..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *