Skip to content

PCOS-forsøg: Første forsøgsdag – igen…

Vågnede kl. 6.40 og var sulten. Kunne derfor allerede der forudse, at det ville blive en lang dag. Skyndte mig ind på hospitalet, for at få det overstået, så jeg kunne få morgenmad hurtigst muligt. Jeg startede med et blodsukker på 5,1 mmol/l og det var altså ca. det samme, som det har været de andre gange og vi kunne starte forsøget.

De andre gange har der været 2-3 andre kvinder på stuen, som skal igennem nogenlunde det samme, men i dag lå jeg der helt alene – 4 timer på hospitalet er kedeligt, men 4 timer helt alene er altså VIRKELIG kedeligt. Når man når ca. 2 timer ind i forsøget begynder trætheden for alvor. Jeg er (næsten) altid træt om morgenen, men når man så også får skudt 75g. sukker ind i systemet, og skal sidde stille i en seng, begynder det for alvor at blive svært at føle sig frisk. Jeg har altid min iPad med på hospitalet, og skriver som regel på blogindlægget allerede der, for dækningen er virkelig ringe, så det er umuligt at se en film, og man skal væbne sig med tålmodighed, hvis man skal læse en online artikel eller opdatere Instagram/Facebook. Der er heldigvis et fjernsyn på stuen, så de første par timer kører der som regel Go’ Morgen Danmark, men derefter er det altså også begrænset, hvor meget underholdende formiddagsfjernsyn der findes.

Men tilbage til tallene: Denne gang toppede mit blodsukker igen efter 45 minutter, men denne gang kun til 10,1 mmol/l og faldt igen “allerede” til næste måling. Fra 90 til 105 minutter steg mit blodsukker af en eller anden ukendt grund (måske forsinket mavetømning) fra 7,9 til 8,5, og det var derfor ret spændende, hvad 2 timers værdien ville ende på. Den skulle gerne være faldet til 7,8 mmol/l, men efter 2 timer var jeg kun på 8,2 mmol/l og forsøgsdamen måtte tage sig til hovedet. Hun kalibrerede maskinen, målte igen, rystede på hovedet og gik ud for at måle på en anden maskine. Her kom den lidt ned, men lå stadig omkring 7,9-8,0 mmol/l og hun måtte derfor ringe til cheferne. Konklusionen blev, at vi fortsætter forsøget. Det blev besluttet på baggrund af, at mit langtidsblodsukker (startblodsukkeret) er normalt, at min screening var så fin som den var (da det lykkedes at gennemføre ;-)) og at jeg i dag “kun” toppede på 10,1 mmol/l på det tidspunkt jeg gjorde. Sådanne glucosetest varierer fra dag til dag, så hvis vi skulle prøve igen i næste uge, kunne vi både risikere, at den ville ende lige så højt som sidst, men også at den ville blive lige så lav som til screeningen, og med alt det taget i betragtning, fik jeg altså lov at fortætte, og efter 4 timer skulle den sidste blodprøve tages og nålen fjernes.

IMG_0558.JPG

Nu er der jo ikke noget i det her projekt der skal være nemt, så nålen/kateteret havde selvfølgelig “suget sig fast” til karvæggen, og der kunne derfor ikke tappes blod fra den. Forsøgsdamen prøvede alt mulig; sprøjte saltvand ind, trykke rundt på nålen, stramme en elastik om overarmen, sprøjte mere saltvand ind osv. men uden held. Hun endte derfor med at hente lægen, der er tilknyttet forsøget, og så prøvede hun også alt mulig, for at ende med at spørge “vil du være meget ked af, hvis jeg lægger en ny kanyle i den anden vene?”. På det her tidspunkt var jeg blevet lagt helt ned (uden hovedpude), havde hånden på maven (hvor jeg slapper bedst af), og koncentrerede mig om vejrtrækningen, så der var ikke rigtig flere forbehold at tage. Hun trak derfor det gamle kateter ud, og lagde en ny nål ved siden af (så nej, du ser ikke syner, der er to vatdutter på min arm). Mit blodsukkeret efter 4 timer og 15 minutter endte på 4,9 mmol/l og jeg var hungrende sulten efter 15 timer uden mad eller drikke (pånær glukosevandet selvfølgelig).

IMG_0047.JPG

Resten af dagen er altid lidt underlig, når man har fastet så længe, og så får hældt et ordenligt skud sukker indenbords. Når jeg er færdig på hospitalet, har jeg allermest lyst til bare at bevæge mig hjem på sofaen lige så stille, og falde i søvn til noget dårligt TV, men desværre ender det altid med, at jeg skal skynde mig direkte på arbejde, og sidde der på et lummert storrumskontor og kæmpe mig igennem eftermiddagen, mens bogstaver og tal hopper rundt på skærmen. Jeg er træt, som havde jeg kun fået 4 timers søvn, har ondt i hovedet pga. blodsukkerets rutchetur, får hedeture, er tørstig og er som regel også småsulten, men pga. hovedpinen er der ikke rigtig noget jeg har lyst til. Ja det skulle da lige være en Solero is eller en jordbærkage, men det går jo ikke! Jeg drikker den første halve liter vand i løbet af det kvarter, jeg er om at spise det tørre måltid, jeg får serveret på hospitalet. I løbet af de næste 4-5 timer drikker jeg så yderligere 1,5-2,5 liter.
Udover det tørre hospitalsmad, har jeg i dag spist lidt skyr med mandler og sojaflager, nogle blandede nødder med lidt tranebær i, en ISIS Crunchbar og en sukkerfri slikpind – dels for sulten, men ikke mindst for at holde mig vågen på arbejdet. Til aften fik jeg squashspaghetti vendt i pesto med kødsauce til. Det gælder for mig om at få stabiliseret blodsukkeret, så dagen i morgen bliver nogenlunde normal. Jeg starter jo med et ret lavt blodsukker, så skyder det helt i vejret efter glukosedrikken og falder igen til fasteniveau efter 4 timer, hvor det så bliver skudt i vejret igen med noget tørt hvidt franskbrød og en klat syltetøj. I løbet af eftermiddagen og til aften prøver jeg derfor at spise meget protein- og fedtholdigt mad, for ikke at påvirke blodsukkeret og insulinproduktionen yderligere. De næste 3 dage bliver kosten også ret striks, og på fredag starter jeg så med at fylde kulhydrat på igen, så jeg er klar til den første glukoseinfusionen på mandag. Det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at gå!

Bliv den første til at kommentere..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *