Skip to content

PCOS-forsøg: Efter 5 uger på piller

Jeg er blevet spurgt et par gange, hvordan det går med forsøget, så her får I lige en kort update.
Jeg nærmer mig 5 uger på piller, dvs jeg nu spiser 4 piller om dagen (2 om morgenen og 2 om aftenen) altså max. dosis, og har gjort det i knap 2 uger. De første 4 dage (hvor jeg kun tog én pille), troede jeg, at det var placebopillerne, eftersom jeg ingenting kunne mærke – hverken positivt eller negativt. Jeg havde “forventet” at få de ondeste mavesmerter, opkast og hele molevitten af metforminpillerne, så det måtte naturligvis være kalktabletter. På dag 5 reagerede kroppen dog med en meget naturlig reaktion, som meget vel kunne være en virkning af metformin, så nu tror jeg i stedet for, at jeg får metformin. Hjernen kan mange forunderlige ting, og kunne snildt fremprovokere en biologisk reaktion, men nu var jeg jo ret sikker på, at det var kalk, så jeg tror ikke det bare er mit hovede der laver løjer. Enten er det tilfældigt ellers er det en virkning af metformin – tror jeg 😉
Det er ingen hemmelighed, at jeg er meget spændt på at starte på næste periode, og se hvordan kroppen reagerer på det.
Det første pilleglas er næsten tomt, og jeg har “kun” 7 uger tilbage, før jeg igen skal til prøver på Gentofte Hospital i starten af november.

Bliv den første til at kommentere..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *