Skip to content

Müslibarer

Dagene tager jo hinanden, så jeg fik ikke lagt nogen opskrift op i weekenden, men jeg fik til gengæld bagt både lakridsrodskage og disse müslibarer – begge dele med inspiration fra Frk. Skrump.

De smager af müslibar, er super gode at have med i tasken som mellemmåltid, og det er en god grundopskrift, som man kan tilsætte hvad man nu lyster. Jeg tænker jeg skal prøve både med tørrede tranebær, kokos og luksusudgaven med lidt mørk chokolade.

Til 16 stk skal bruges:
250 g blandet nødder – f.eks. mandler, hasselnødder, cashewnødder, valnødder
80 g Perfect Fit
100 g. frø og kerner – f.eks. hørfrø, sesamfrø, chiafrø, græskarkerner
100 g peanutbutter
200 g tørrede abrikoser/tranebær, finthakkede
2 æg

Hak nødderne – gerne i en foodprocesser eller lignende, så noget af det bliver til mel. Bland dem med Perfect Fit, frø, kerner og tørret frugt. Derefter røres peanutbutter og æg i, til det bliver en nogenlunde ensartet masse.

Massen hældes i en lille bradepande (ca. 25×35 cm) beklædt med bagepapir. Massen fordeles ud så den er jævn, hvorefter den bages ved 110 grader varmluftovn i 1 time. Herefter skæres massen ud i passende størrelse med en skarp kniv, som stilles på en bagerist og bages yderligere 30-45 minutter.

Bliv den første til at kommentere..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *