Skip to content

Madplan uge 43

Jeg har tidligere forsøgt mig med madplaner, men det plejer som regel kun at holde en enkelt uge. Jeg har dog siden september, hvor jeg igen startede op på projekt madplan, forsøgt at lave en i hovedet. Så kan det godt være den ikke blev skrevet ned, og der ikke blev handlet stort ind i weekenden, men det er bare så meget sjovere at lave mad, når man på forhånd ved, hvad man skal have, og ikke skal finde inspiration, når man står og kigger ned i Nettos køledisk. I uge 38, som var sidst det gik godt, så madplanen sådan her ud:

Madplan uge 38

Ganske lækkert, hvis jeg selv skal sige det. Der var både fugl, fisk, ko og gris – men intet okse.
Her i uge 43 skal madplanen have et forsøg igen. Denne gang har jeg lavet den ud fra ugens tilbudsaviser og ikke ud fra en kogebog, som jeg gjorde i uge 38. Fordelen ved det er, at det forhåbentlig bliver lidt billigere – ulempen er, at mange andre også køber det der er på tilbud, og man kan derfor risikere at stå ved køledisken søndag eftermiddag, og tro man skulle have laks til aftensmad, men ende med skinkeschnitzler, fordi kølemontren med fisk var TOTALT tom. Øv bøv, men de får forhåbentlig fyldt op senere på ugen, og så må vi få laks der.

I uge 43 kommer madplanen til at se sådan her ud:
Søndag
Skinkeschnitzler med hvidkålssalat (Skinkeschnitzler på tilbud i Føtex og hvidkål i Netto)

Mandag
Gyros med tzatziki og rester af hvidkålssalaten (Nakkefilet på tilbud i Kvickly)

Tirsdag
Lasagne med plader af squash (hakket oksekød + squash på tilbud i Netto)

Onsdag
Ovnbagt laks med tomat- og krydderurtesauce (Laks på tilbud i Føtex)

Torsdag
Bøf stroganoff (På tilbud i Netto)

Fredag
Fiskefrikadeller (Fiskefars på tilbud i Føtex)

Nu må vi se hvordan planer holder denne uge. Det kan godt være, der bliver rykket rundt på nogle dage, og noget bliver flyttet til weekenden, eller slettet helt fra listen, fordi vi ikke skal spise hjemme, men nu er der da en plan, og det er jeg ret stor fan af. Der er ligeledes frihed til finde på tilbehøret efterhånden som vi nærmer os dagen.

I lørdags var vi på messe i Forum Copenhagen, hvor vi blev fristet af en minislicer, så den skal vi nok have testet af her i uges løb, og nu har vi jo købt et kæmpe hvidkålshovede, så tilbehøret kommer nok til at bære en smule præg af det – men det er jo også både sundt og billigt.

Hvidkaal

Kommenter

  1. Farmor og Farfar Farmor og Farfar

    Det lyder lækkert – fin inspiration til vores mad i ugens løb
    Kærlig hilsen til jer begge fra os.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *