Skip to content

Iskaffe

Sommeren starter ifølge kalenderen på onsdag, og vi har da efterhånden også haft nogle dage, der vejrmæssigt har kunne minde om dansk sommer. Forhåbentlig får vi mange flere dage med sol og høje temperature, og med det følger ofte kolde drikke. Jeg er ikke den store kaffedrikker, forstået på den måde, at jeg først sidste sommer vovede mig ud i en iskaffe – som blev til et par stykker i løbet af ferien. Jeg er ikke så meget til smagen (og slet ikke eftersmagen!) af kaffe, men da sommerferien blev holdt i USA, kunne man selvfølgelig få alverdens sirup i sin iskaffe – karamel, vanilje, chokolade, Oreo, cookie, hindbær, ja nærmest alt hvad man kan forestille sig, og så smager en iskaffe ikke nødvendigvis så meget af kaffe. Desværre er det typisk sirup i traditionel forstand lavet på sukker, og selvom der muligvis både er mælk, kaffe, fløde og flødeskum (som muligvis også er sukkersødet), vil jeg gerne undgå sukkersirup, når der er mulighed for det – og det er der hjemme i køkkenet!


Opskriften er lavet på slump, og man kan selvfølgelig jurstere alt efter ønsket smag (meget kaffe, lidt kaffe, primært chokolade, osv.)

2 dl mælk
1 dl stærk kaffe, afkølet
4 isterninger
10 dråber Sweet Leaf (eller tilsvarende) med f.eks. vanilje, chokolade eller toffee (eller hvad du nu foretrækker)

Blend hele balladen til isen er knust eller bland det direkte i glasset, for en hurtigere og mere opvaskvenlig version (nej, jeg ejer stadig ikke en opvasker)..

Alt efter hvilken mælk du bruger, kan du altså få en stor iskaffe for omkring 100 kcal, hvilket er under det halve af “Baresso IceBlend Den Originale med vanilje” der indeholder 235 kcal pr. 300 ml (iflg. en test lavet af Politiken i 2012).

Bliv den første til at kommentere..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *