Skip to content

“Hveder”

I søndags kastede min mor og jeg os ud i et projekt omkring hveder. Det gik dog ikke helt som forventet, da de blev ret flade. Men selvom de ikke ligner hveder og er mere ”robuste” end hveder smager de nu meget godt 🙂

Til 12 stk. skal bruges:
100 g. smeltet smør eller flydende margarine
4 dl. mælk
50 g. gær
1 æg
2 spsk. fiberHUSK
½ tsk salt
2 tsk Sukrin
2 tsk. kardemomme
100 g. hasselnødde mel
500 g. kamutmel

Mælken opvarmes så gæren kan opløses heri (mælken skal altså være ca. 37 grader), hvorefter den flydende margarine og ægget blandes i. De tørre ingredienser (Husk, salt, sukrin, kardemomme, hasselnødde mel og kamutmel) blandes sammen og tilsættes. Det hele æltes sammen til en klæbrig masse og sættes til hævning et lunt sted i 1-2 timer.

Herefter formes 12 boller, som lægges tæt på en bageplade beklædt med bagepapir, og de stilles nu til hævning igen. Vi var lidt i tidspres og bollerne hævede derfor kun 1 time i anden omgang. Det kan være det er det der er skyld i det flade resultat, men efter lidt søgning på ”almindelige” hveder kan jeg se, at de kun skal hæve ca. et kvarter , så det er ikke sikkert.

Bollerne pensles med sammenpisket æg og bages i en 220 grader varm ovn i ca. 10 minutter.

Bliv den første til at kommentere..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *