Skip to content

En gammel ven er skiftet ud

”Jeg er så glad for min cykel,
jeg kommer hurtigt langt omkring,
og det fordi på en cykel
går det let som ingenting”

Omkvædet i en fin børnesang, som vi alle kender. Sandheden er bare, at min cykel ikke længere kunne leve op til sangen. Min cykel er næsten 10 år gammel (minus halvanden måned). Det var min konfirmationsgave fra mine forældre, og den har virkelig kørt mange kilometer. De første 5 år på stisystemerne i min barndomsby til både folkeskole, gymnasie, venner og fritidsaktiviteter. Det var dog ikke helt lige så mange kilometer, som de sidste 5 år, hvor det har været mit primære transportmiddel. Min cykel har de seneste 5 år fragtet mig på tværs af København flere gange om ugen, og har været min faste følgesvend. Jeg har været den evigt taknemmelig over den frihed den har givet mig, men jeg er samtidig også blevet lidt voldsomt træt af den, når den gentagende gange har valgt at punkterer på vej til arbejde, så jeg kunne få lov at trække den 7 km. hjem (i regnvejr), velvidende at jeg nu måtte undvære den de næste par dage, til jeg fik en (som regel min far) til at lappe den. Det er faktisk sket så mange gange, at jeg har memoreret, hvor på ruten gennem Vesterbro, Frederiksberg og Nørrebro der er cykelpumper til fri afbenyttelse, så jeg har kunne køre fra pumpe til pumpe på min punkteret cykel. Den har fået nye slanger og dæk op til flere gange, men nu er det ikke kun hjulene den er gal med. Det sidste års tid har den kørt på nødblus. Gearene har drillet, kæden er hoppet af, håndbremsen har ikke virket i noget der minder om evigheder, skærmene er knækket, skruerne er rustet og den er bare slidt og hård at træde rundt. Det går på ingen måde ”let som ingenting” mere.

De sidste 3 uger har jeg derfor været på udkig efter en ny cykel. Jeg har prøvet 8-10 forskellige cykler, og har nu endelig fundet en afløser, der kan fragte mig til studie og arbejde på rekordtid. Jeg tog min jomfrutur på den her til aften. 7 km hjem fra cykelhandleren. Det er vist de hurtigste 7 km jeg har kørt på cykel. Ikke engang når det gik ned af bakke, kunne den gamle cykel følge med. Der var vind i håret og næsten tårer i øjnene pga. den friske forårsluft, der ramte mig gennem Husum og Brønshøj her til aften. Når jeg lige har vænnet mig til at den ikke er sort, er jeg sikker på jeg synes min (perlemor) blå cykel er super fin.
(Ja ok, jeg ved det. Det er ikke den pæneste baggrund den er sat op i mod. Det burde selvfølgelig have været ved en solnedgang, eller i det mindste en grøn hæk, men nu var en vissen hæk altså det bedste jeg kunne finde. Suk, for nogle uinspirerende omgivelser..)

Bliv den første til at kommentere..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *