Skip to content

Begreber

Her vil jeg komme med en forklaring på nogle af de generelle begreber der ofte kommer i brug, når man snakker PCO. I Danmark skelnes der ikke mellem PCO og PCOS – de fleste siger PCO, også selvom de har PCOS. Det er uvist hvad der egentlig er skyld i, at nogen får konstateret PCO(S), men det menes at være et sammenspil mellem arvelige faktorer og miljø. Der ses en arvelig tendens til insulinresistens og højt insulinniveau, som er medvirkende til hormonforstyrrelser, når man udsættes for forskellige miljøpåvirkninger – både i fosterlivet og gennem opvæksten.

Først kan vi jo lige tage en forklaring på hvad PCO egentlig dækker over.
PCO står for PolyCystiske Ovarier, hvilket betyder, at der dannes unormalt mange ægblærer i æggestokkene – det betyder man har såkaldte polycystiske æggestokke. Det er altså kun kvinder der rammes af PCO, men som skrevet ovenfor spiller insulinresistens en vigtig rolle, og mænd kan godt være insulinresistente, og dermed have gavn af samme kost som en PCO-ramt, da den rigtige kost (og motion) regulerer på insulinfølsomheden. PCO er den mest udbredte hormonforstyrrelse hos kvinder i den fødedygtige alder – i dette tilfælde dækker denne aldersgruppe piger mellem 15 og 45 år. Ca 20% af alle kvinder lider af PCO, men langt fra alle ved det og er opmærksom på det.

PCO kan udvikle sig til PCOS, som står for PolyCystisk OverieSyndrom, hvilket rammer hver syvende kvinde i den fødedygtige alder. PCOS betyder, at man udover de karakteristiske æggestokke fra PCO’en også har en forhøjet mængde af det mandlige kønshormon testosteron og/eller sjældne eller manglede ægløsninger.

Kostens påvirkning
Der findes 3 (nogen mener 4) forskellige makronæringsstoffer: fedt, protein og kulhydrat (alkohol er den 4, for dem der tæller den med). Det er disse makronæringsstoffer alle fødevarer består af. Nogen består primært af fedt, andre primært af protein osv. Næringsstofferne har alle forskellige virkninger i kroppen, og når man har PCO(S), er det vigtigt at være ekstra opmærksom på, hvad man spiser, da kroppen ikke opfører sig som den burde, når den er insulinresistent. Kulhydraterne er den store synder, da det er kulhydrater der får blodsukkeret til at stige. Kroppen har ikke godt af for højt blodsukker, og sætter derfor bugspytkirtlen i gang med at producere insulin, da det er insulin der er med til at få glucose væk fra blodbanen og ind i enten muskler eller fedtvæv. Insulin binder sig til insulinreceptorerne i plasmamembranen, og stimulerer GLUT4 (glucosetransportprotein) i cellemembranen på muskel- og fedtcellerne. Der kommer på den måde flere GLUT4-transportører ud i cellemembranen, og kapaciteten til at optage glukose fra blodbanen øges. Insulin kan ses som en nøgle, der skal låse låsen til muskel- og fedtcellerne op. Det glucose der ikke bruges som brændstof i cellerne med det samme, vil blive omdannet til fedt eller glykogen. I musklerne bliver glukose omdannet til glykogen som deponeres, og i fedtvævet bliver glukose omdannet til triglycerider som deponeres.

Glukose kan også lagres i leveren, men her er det GLUT2 der er den primære transportør, og som sørger for at glukosen kan diffundere ind i leveren. Modsat i fedtvævet og musklerne, kan glukose i leveren både omdannes til glykogen og til triglycerider, som begge deponeres.

Som du måske kan gætte, er der begrænset plads i både lever og muskler. Op til 10% af levervægten kan udgøres af glykogen, hvilket typisk er ca. 75 g. glykogen. Musklerne kan indeholde noget mere, nemlig mellem 250 og 450 g. Fedtvævet derimod kan udvides og blive større og større, så når der ikke er mere plads i muskler og lever, vokser fedtvævene i stedet for, og vi bliver tykkere og tykkere. For at gøre plads til mere glukose i muskler og lever skal der motion til, som vil forbruge af glykogendepoterne.

Men skal vi så bare helt droppe kulhydrater?
Det vil nogen mene, men jeg mener ikke det er sundt. Hvis man helt, som i virkelig helt undgår kulhydrater, kan man ende i såkaldt syrekoma. Det lyder ikke umiddelbart som noget man ønsker, vel? Nuvel, der skal en del til, man skal nemlig lige forbi ketosetilstanden først. Efter 3-4 dage helt uden kulhydrater er man kommet i ketose, og man vil miste appetitten, blive træt samt lugte af acetone. Acetonelugten skyldes, at hvis ikke man får kulhydrater, men spiser og forbrænder ekstra meget fedt, vil fedtet blive omdannet til acetyl-coA. Acetyl-coA indgår normalt i Krebs’ cyklus (også kaldt citronsyrecyklen), men der vil blive dannet så meget, at Krebs’ cyklus ikke kan følge med og få omdannet alt fedtstoffet. Noget af acetyl-coA vil i stedet for omdannes til aceteddikesyre, der vil danne ketoner i form af acetone og beta-hydroxysmørsyre, som kan give den føromtalte syrekoma.

Så hvilke kulhydrater skal vi spise for at tilgodese vores blodsukker og insulinniveau, men samtidig undgå ketose og syrekoma?
Her kommer begreberne GI, GL og SI (Glykæmisk index, glykæmisk load og sukkerindeks) på banen. Der er også tale om et insulinindeks, hvilket i virkeligheden ville være optimalt – desværre er det bare ikke specielt udbredt, og SI er derfor det bedste vi har på nuværende tidspunkt. For at spole 3 linjer tilbage, er det glykæmiske indeks et udtryk for, hvor hurtigt kulhydrater frigives fra fødevaren og optages i blodet. GI kan måles i forhold til rent sukker eller hvidt brød, og der er også forskel på, hvor længe der måles på forsøgspersonerne. Man skal altså være lidt påpasselig med GI-værdier, og kan ikke bare sammenligne én tabel med en anden. GL er et udtryk for, hvor meget kulhydrat der er i fødevaren ganget med GI-værdien. Det er altså et udtryk for, hvordan kulhydraterne i maden påvirker blodsukkeret i forhold til, hvor meget vi har spist af dem. For at gøre det lidt mere overskueligt, har man lavet sukkerindekset (SI), som blot er den største værdi af GI og GL.
For at komme med et eksempel, kan jeg nævne, at en kogt gulerod har en SI-værdi på 92, dvs. at en kogt gulerod giver en blodsukkerrespons, som svarer til 92% af den stigning, den samme mængde glukose ville give. Det gælder altså om at spise fødevarer med en lav SI-værdi, da det vil give mindre blodsukkerpåvirkning, og dermed lavere insulinudskillelse.

Så langt så godt med kulhydraterne. Tilbage er fedt og protein. Proteiner kan ligesom glucose optages i leveren. Her omdannes proteiner til glukose (glykoneogenese) som videre omdannes til glykogen vha. stimulering fra insulin. Insulin påvirker også lipogenese, som er den proces i leveren der omdanner primært simple kulhydrater (glucose og fruktose), men også aminosyrer (fra proteiner) til fedtsyrer. For meget kulhydrat og dermed insulin vil altså (ved en inaktiv livsstil) danne fedt i leveren.

Fra fedt i leveren til fedt i kosten. Når man er insulinresistent, virker de før omtalte låse, som insulin skal låse op, ikke så godt – de har brug for smørelse! Når man er insulinresistent har man en dårlig insulinfølsomhed, hvilket betyder, at der skal meget mere insulin til at optage næringen i muskelcellerne end ellers og man desuden vil have en større lagring af fedt. Man kan sige, at insulin har en fedtlagrende effekt. Jo mere insulinfølsom man er, jo bedre bliver cellerne til at udnytte insulins potentiale, og det er jo det vi alle sammen gerne vil. Hvis man har en skidt insulinfølsomhed, kan man heldigvis hjælpe den på vej til det bedre. Dette gøres bl.a. ved indtagelse af fedt. Fedt er vigtigt for at smøre kroppen indefra og til optagelse af de fedtopløselige vitaminer (A-, D-, E- og K-vitamin). Desuden er fedt med til at isolere kroppen, beskytte organerne, danne hormoner og membraner, foruden selvfølgelig at bidrage med energi. Mere specifikt for insulinfølsomheden, hjælper fedt for det første med at stabilisere blodsukkeret, hvilket jo i sig selv er en ret god start. Derudover forbedre monoumættet fedt (nødder, mayonnaise, olivenolie, rapsolie, avocado, fede fisk) i sig selv insulinfølsomheden. Fedt er derudover også med til at forebygge sukkertrang og overspisning men giver derimod en øget mæthed. Fedt har altså mange gavnlige virkninger, og selvom typen og mængden af fedt er meget omdiskuteret i øjeblikket, må man ikke lade sig skrække.

Pointen ved alt det her er altså at få udskilt så lidt insulin som muligt, da insulin har virkelig mange funktioner i kroppen, som vi ikke er lige glade for alle sammen. Nogle af funktionerne kan nævnes her:

–       Insulin fremmer optagelsen af glukose og aminosyre i cellerne

–       Insulin stimulerer fedtdannelsen ud fra kulhydrat og aminosyrer (lipogenesen)

–       Insulin fremmer opbygningen af glykogendepoter

–       Insulin fremmer opbygningen af fedtdepoter

–       Insulin hæmmer fedtnedbrydningen (lipolysen)

–       Insulin fremmer glykolysen eller glykogendannelsen

Det kan godt virke ret rodet, og jeg kan også selv have svært ved at finde rundt i det, men hvis man gerne vil vide mere om insulins påvirkning kan jeg helt klart anbefale bogen ”Spis dig Rask” af Bjarne Stigsby og Hanne Juul. Den forklarer om KISS-kosten (Klinisk insulinsænkende kost), som selvsagt sænker insulinniveauet, og hvilke fordele det har. Det afhjælper en lang række lidelser udover PCO, og den kan derfor også læses af folk med bl.a. for højt blodtryk, overvægt, diabetes, depression, migræne, træthed og/eller forhøjet kolesterol. Ud over alt teorien indeholder den også en SI-tabel og en række opskrifter, der ikke kræver alle mulige mystiske fødevarer, der ikke er til at opdrive uden en internetadgang eller en helsekostbutik i nabolaget.

3 Comments

  1. Methe Sofia Methe Sofia

    Skøn læsning….en virkelig klar overskuelig og enkel formidling af de naturvidenskabelige fakta om vores fantastiske krops processer og makronæringsstofferne betydning og omsætning. Fedt… Tak!

  2. Linda Linda

    Jeg er ikke enig i at man ikke skal fjerne kulhydrater fra kosten, jeg tror altså ikke på, at man dør af at fjerne kulhydrater helt, idet der findes en kost, der hedder LCHF, der går ud på at fjerne kulhydrater og erstatte det med mere fedt. Desuden er der en slankekur, der går ud på at danne keton stoffer, hvor de sælger et test sæt, så man kan teste at man nu også faktisk danner ketoner.

    • Linda Linda

      Desuden så er Atkins diæten et eksempel på, at det ikke er dødens farligt at holde sig fra kulhydrater. Hvad jeg kan forstå så går KISS diæten, som du jo anbefaler folk at læse om, jo ud på at fjerne alt med højt GI. De ting du selv spiser har et højt GI, selv rugbrød har et højt GI.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *