PCOS-forsøg: Status efter første periode

Så er den første 3-måneders periode med forsøgsmedicin overstået. I mandags var jeg på hospitalet til den første omgang blodprøver – der hvor jeg får serveret sukkervand i plastikkrus.

IMG_0128.JPG

Mit fastende blodsukker var den dag 5,3 mmol/l, så alt var som det skulle være. Efter to en halv time, var det igen 5,3 mmol/l, hvor det sidste gang til samme tid lå på 8,4 mmol/l. Efter 3 timer var det faldet til 3,3 mmol/l (mod 5,9 mmol/l sidst), og det var nu lidt spændende, om det ville falde yderligere, eller om kroppen ville frigive noget glukose, og få det lidt op igen. Hun sender ikke nogen hjem, med et blodsukker under 4 mmol/l, så vi håbede selvfølgelig, at det ville stige i løbet af den sidste time, og det gjorde det heldigvis også. Jeg endte med et blodsukker på 4,5 mmol/l og kunne nu endelig få noget mad og noget vand. Resten af dagen var lidt underlig. Jeg er træt og sulten efter sådan en omgang, og kan egentlig stadig mærke det et par dage efter.

I går aftes spiste jeg de sidste to piller, og nu har jeg så ligget 4 timer med en nål i hver arm. Når sukkervandet gives intravenøst, kan og skal forsøgspersonalet styre blodsukkeret og gætte sig til, hvor meget insulin der florerer rundt i min krop, for så at give den rette mængde glukose der skal til, for at ramme ca. de samme værdier, som kroppen selv gav i mandags. Blodprøverne i dag var fine, jeg endte med et stabilt blodsukker på 4,95 mmol/l og nu skal der ikke ske mere før d. 29/12-14, hvor jeg starter på de andre piller. Jeg er altså gået ind i min 6 ugers udvaskningsperiode.

Nu må jeg hjem og spise resterne af den lækre karrysuppe vi fik til aften i går, og måske en lille portion chokolademousse, inden jeg skal på arbejde.

IMG_0149.JPG

Chokolademousse

Jeg har som barn aldrig rigtig spist chokolademousse. Jeg har aldrig fået det serveret, men jeg var heller ikke så vild med mørk chokolade og chokoladeis, så det kan være det har noget med det at gøre. Efter jeg fik konstateret PCO(S) var alt lyst og hvidt chokolade taget af menuen (indtil jeg efter flere år fandt noget sukkerfrit), så hvis jeg ville have chokolade, var det mørkt – og ikke som i 55% kakaoindhold, men som i 70%-80% chokolade, og så kan man vænne sig til meget, når der kun er den mulighed for chokolade. Nu har vi i et stykke tid snakket om chokolademousse, og specielt efter min kæreste fik chokolademousse fra en sifonflaske, da han var ude med nogle venner. Vi ejer ikke en sifonflaske, men derfor kan man godt lave en udemærket chokolademousse alligevel.

4-5 portioner
150 g. mørk chokolade (jeg brugte 77%)
6 pasteuriseret æggehvider
4 pasteuriseret æggeblommer
1 spsk. suvida bage- og sødemiddel eller tilsvarende af dit foretrukne sødemiddel

Jeg lavede to variationer: en ”almindelig” mørk chokolademousse som beskrevet ovenfor, og en choko-toffeemousse, hvor jeg til overstående portion tilsatte 30 dråber SweetLeaf sweet drops med English toffee smag.

Smelt chokoladen over vandbad (eller i en chokoladesmelter) sammen med Suvida. Pisk æggehviderne stive (og tilsæt evt. Sweet Drops).  Når chokoladen er smeltet, røres æggeblommerne i, og chokolademassen vendes forsigtigt i æggehviderne. Kom moussen i portionsglas og stil dem i køleskabet. Jeg lod mine stå i 5 timer, men mindre kunne muligvis gøre det.

IMG_0156.JPG

Der var ret stor forskel i konsistens og smag på de to varianter. Toffeesmagen var desværre ikke så tydelig, men til gengæld var moussen knap så bitter og noget sødere, hvilket jeg foretrækker når ikke der er noget til. Den ”rene” chokolademousse vil gøre sig godt med en klat flødeskum eller lignende, men var ret tung og bitter alene.
Jeg ved ikke helt, hvorfor der var forskel i konsistensen. Den “rene” chokolademousse var meget fast, hvorimod toffee-varianten var mere flydende, uden at være helt flydende. Det er jo oplagt at tro, at det er pga. sweet drops, men selvom 30 dråber lyder af meget, fylder det jo ikke så meget. Begge varianter var gode, men jeg bliver vist nødt til at give det et forsøg mere ved lejlighed, for at få løst mysteriet omkring konsistensen.

Madplan for uge 46

Pga. problemer med netværket, kommer gårsdagens indlæg først i dag – beklager.

Så er det blevet tid til den første omgang blodprøver efter første medicinske periode. Jeg sidder altså på hospitalet med én funktionel arm, og skal have tiden til at gå, og hvad er så bedre end at blogge? Jeg har egentlig en del på hjertet og jeg skylder bl.a. en madplan for uge 46 og et indlæg om tapas, så det er mere manglen på tid til at få det skrevet, gennemlæst og postet, der er grunden til de stille perioder. Nu kan vi starte med en madplan.

Som jeg skrev sidst, trænger min fantasi til et boost, når det kommer til madplanerne, så denne gang fik jeg min kæreste til at komme med et bud:
Mandag: Mortens Aften
Tirsdag: kylling med pesto og bønnefritter
Onsdag: kødsauce med squashpasta
Torsdag: frikadeller
Fredag: sesampaneret kylling
Lørdag: fisk
Søndag: tomat- eller karrysuppe

Mortens aften er ikke noget vi plejer at markere i min familie, så jeg har kun holdt Mortens Aften én gang før (for 7-8 år siden). Jeg er derfor lidt spændt på, hvad der er på menuen i aften, men det bliver uden tvivl godt. Resten af dagene giver vist sig selv, og så er der jo rig mulighed for at lege med tilbehøret.

Og hvordan gik det så med den madplan…

Jeg lavede jo en madplan for uge 43, fordi jeg synes det er en dejlig hjælp i hverdagen, ikke at skulle finde på noget hver dag, og ikke mindst at slippe for at skulle handle hver dag. Jeg har tidligere skrevet, at jeg godt kan lide at handle, og det passer også stadigvæk, men jeg må indrømme, at jeg godt kunne nøjes med at besøge Netto 1-3 gange om ugen og ikke 5-7 gange om ugen.

Madplanen for uge 43 gik nogenlunde – den blev fulgt 4 ud af 6 dage. Onsdag blev en af de dage, hvor vi ikke rigtig fik aftensmad, fordi vi ikke var hjemme og fredag endte vi med at spise ude i stedet for. Lørdag var jeg alene hjemme, og fandt bare lidt forskelligt i fryseren. Om søndagen skulle vi spise hos mine forældre. Vi skulle have (blomkåls)pizza på grill, men ca. 20 minutter inden vi satte os til bordet, fik jeg kvalme, så det var ikke meget blomkålspizza jeg fik spist.

Blomkaalspizza

Kvalmen tog til og jeg endte med at kaste op om natten. Det spolerede lidt den madplan jeg havde lavet for uge 44, som ellers så sådan ud:

Mandag: Laks med tomat (fordi det stadig ikke er lykkedes at lave det, på trods af det har været på menuen flere gange).
Tirsdag: Græsk farsbrød
Onsdag: Kylling i tomatflødesauce
Torsdag: Oksekødboller med tomatsauce
Fredag: Æggekage
Lørdag: Tapas (der kommer nok et indlæg for sig)

Vi har faktisk fået de fleste retter i løbet af ugen, de er bare ikke faldet på de planlagte dage, og nogen udgik helt, men det gør jo så heller ikke noget.

Nu er det blevet uge 45, og jeg er frisk på at give madplanen et forsøg mere – men jeg må indrømme, at fantasien efterhånden er ved at slippe op (det ses måske også på de mange dage med ”tomatsauce” i uge 44). Fryseren er efterhånden blevet fyldt op med lidt forskellig hakket kød og kyllingefilet, så jeg har ikke som sådan taget udgangspunkt i nogen tilbudsaviser denne gang. Det ”nye” for uge 45 bliver, at jeg skal have fyldt kulhydratdepoterne op i løbet af weekenden, da jeg skal en tur på hospitalet til de næste blodprøver på mandag.

Mandag: Tapasrester
Tirsdag: Oksekødboller med tomatsauce (som vi ikke fik i sidste uge)
Onsdag: Noget på farten, da vi igen ikke er hjemme
Torsdag: Boller i karry
Fredag: Kylling i peanutsauce med naanbrød
Lørdag: Hvad de serverer på arbejdet

Hvidkålssalat

Det er efterår og årstid for kål. Kål er godt for fordøjelsen, da det er rigt på kostfibre, som giver maven noget at arbejde med. Kål er forholdsvis kaloriefattigt, men mætter til gengæld godt – og så er det som regel billigt. Derudover indeholder kål en del vitaminer, herunder C-, B- og K-vitaminer. Så er der bare lige det, at kål ikke altid er lige spændende. Jeg har f.eks. lidt svært ved at se det lækre i hvidkål, men den her salat var ganske fin.

Til 4 personer, som tilbehør
400 g. hvidkål
3 små æbler
50 g. mandler
1 dl. vand
1 tsk. salt
0,3 dl. olivenolie
0,2 dl. æblecidereddike
3 dråber flydende SØD
lidt friskkværnet salt og peber

Bland vand og salt til saltet er opløst. Tilsæt mandlerne og lad det stå og trække ca. 10 minutter. Kom vand og mandler på en tør pande, og rist mandlerne til vandet er fordampet og mandlerne er tørre. Tør dem eventuelt i ovnen. Lad mandlerne køle af, mens salaten og dressingen laves.

Dressingen laves ved at blande eddike, SØD, salt og peber. Rør/pisk til saltet er opløst og tilsæt til sidst olie. Rør/pisk igen i dressingen, så olien blander sig med resten. Snit hvidkål fint og skær æblerne i små tern. Bland hvidkål og æble og hæld dressingen over. Bland igen og drys til sidst med mandlerne.

Jeg fik desværre ikke taget noget billede af den, men her ses lidt på tallerkenen:

Hvidkaalssalat

Madplan uge 43

Jeg har tidligere forsøgt mig med madplaner, men det plejer som regel kun at holde en enkelt uge. Jeg har dog siden september, hvor jeg igen startede op på projekt madplan, forsøgt at lave en i hovedet. Så kan det godt være den ikke blev skrevet ned, og der ikke blev handlet stort ind i weekenden, men det er bare så meget sjovere at lave mad, når man på forhånd ved, hvad man skal have, og ikke skal finde inspiration, når man står og kigger ned i Nettos køledisk. I uge 38, som var sidst det gik godt, så madplanen sådan her ud:

Madplan uge 38

Ganske lækkert, hvis jeg selv skal sige det. Der var både fugl, fisk, ko og gris – men intet okse.
Her i uge 43 skal madplanen have et forsøg igen. Denne gang har jeg lavet den ud fra ugens tilbudsaviser og ikke ud fra en kogebog, som jeg gjorde i uge 38. Fordelen ved det er, at det forhåbentlig bliver lidt billigere – ulempen er, at mange andre også køber det der er på tilbud, og man kan derfor risikere at stå ved køledisken søndag eftermiddag, og tro man skulle have laks til aftensmad, men ende med skinkeschnitzler, fordi kølemontren med fisk var TOTALT tom. Øv bøv, men de får forhåbentlig fyldt op senere på ugen, og så må vi få laks der.

I uge 43 kommer madplanen til at se sådan her ud:
Søndag
Skinkeschnitzler med hvidkålssalat (Skinkeschnitzler på tilbud i Føtex og hvidkål i Netto)

Mandag
Gyros med tzatziki og rester af hvidkålssalaten (Nakkefilet på tilbud i Kvickly)

Tirsdag
Lasagne med plader af squash (hakket oksekød + squash på tilbud i Netto)

Onsdag
Ovnbagt laks med tomat- og krydderurtesauce (Laks på tilbud i Føtex)

Torsdag
Bøf stroganoff (På tilbud i Netto)

Fredag
Fiskefrikadeller (Fiskefars på tilbud i Føtex)

Nu må vi se hvordan planer holder denne uge. Det kan godt være, der bliver rykket rundt på nogle dage, og noget bliver flyttet til weekenden, eller slettet helt fra listen, fordi vi ikke skal spise hjemme, men nu er der da en plan, og det er jeg ret stor fan af. Der er ligeledes frihed til finde på tilbehøret efterhånden som vi nærmer os dagen.

I lørdags var vi på messe i Forum Copenhagen, hvor vi blev fristet af en minislicer, så den skal vi nok have testet af her i uges løb, og nu har vi jo købt et kæmpe hvidkålshovede, så tilbehøret kommer nok til at bære en smule præg af det – men det er jo også både sundt og billigt.

Hvidkaal

PCOS-forsøg: Efter 5 uger på piller

Jeg er blevet spurgt et par gange, hvordan det går med forsøget, så her får I lige en kort update.
Jeg nærmer mig 5 uger på piller, dvs jeg nu spiser 4 piller om dagen (2 om morgenen og 2 om aftenen) altså max. dosis, og har gjort det i knap 2 uger. De første 4 dage (hvor jeg kun tog én pille), troede jeg, at det var placebopillerne, eftersom jeg ingenting kunne mærke – hverken positivt eller negativt. Jeg havde “forventet” at få de ondeste mavesmerter, opkast og hele molevitten af metforminpillerne, så det måtte naturligvis være kalktabletter. På dag 5 reagerede kroppen dog med en meget naturlig reaktion, som meget vel kunne være en virkning af metformin, så nu tror jeg i stedet for, at jeg får metformin. Hjernen kan mange forunderlige ting, og kunne snildt fremprovokere en biologisk reaktion, men nu var jeg jo ret sikker på, at det var kalk, så jeg tror ikke det bare er mit hovede der laver løjer. Enten er det tilfældigt ellers er det en virkning af metformin – tror jeg ;-)
Det er ingen hemmelighed, at jeg er meget spændt på at starte på næste periode, og se hvordan kroppen reagerer på det.
Det første pilleglas er næsten tomt, og jeg har “kun” 7 uger tilbage, før jeg igen skal til prøver på Gentofte Hospital i starten af november.

PCOS-forsøg: Forsøgsdag nr. 2 – glukoseinfusion

Så er forsøget for alvor i gang. I går var jeg på Gentofte Hospital for 5. gang, men denne gang til en glukoseinfusion (glukosevand direkte i højre arm), som jeg ikke har prøvet før. Det var heller ikke en udsøgt fornøjelse at ligge med et venflon i hver arm, og stirre op i loftet i 4 timer uden at kunne klø sig på næsen, fjerne hår fra øjnene eller sætte headsettet i ørene, da det faldt ud efter 7 minutter, men det var nu en gang det der skulle ske.

IMG_0565.JPG

De sidste 4 gange har jeg som tidligere skrevet drukket en fast mængde glukosevand inden for 5 minutter, og så er blodsukkeret ellers steget til vejrs i løbet af den første time, for derefter at falde igen. I går blev mængden af glukose styret via drop, og målet var så at ramme de samme værdier som sidste gang, for at kunne sammenligne insulinresponset. Der udskilles to hormoner fra tarmslimhinden, som respons på fødeindtagelse (eller glukosevand), og den respons undgår man, når glukosen gives direkte i blodbanen, og altså ikke skal igennem mave-tarmsystemet. Jeg indrømmer, at jeg synes det her er lidt svært at forstå, så hvis du også sidder og tænker ”øh hvad?” er det helt forståeligt! Hvorom alting er, skal jeg have lavet begge test igen efter hver af forsøgsperioderne, for at se om metformin kan gøre en forskel. Metformin skulle ”fjerne” min insulinresistens, og det skulle blodprøverne gerne vise om er lykkedes, og om det har en virkning på tarmhormonernes respons, når forsøget er slut om 7-8 måneder.

Det lykkedes at ramme værdierne fra i mandags ret præcist, så endelig var der noget der gik godt i første forsøg! Da jeg som sagt allerede har været derinde 5 gange (og ikke bare 3 som jeg burde), og 1 gang om ugen de sidste 3 uger, var hun lidt nervøs for min blodprocent, og var klar til at give mig nogle jerntabletter med hjem, men jeg endte med et blodsukker på 4,3 mmol/l og en blodprocent på 8,8% (den var faktisk steget i forhold til sidst hun målte den), så det var rigtig fint. Jeg fik også fjernet begge venflon uden problemer og endelig skulle jeg ud af sengen og have noget at spise – troede jeg. Når man har fastet i 15 timer, og ligget ned i 13-14 af dem, kan man (tydeligvis) godt gå hen at blive svimmel, når man så rejser sig op, så efter to forsøg på at komme op og få sko på, måtte jeg ”overgive” mig og blive liggende lidt ekstra i sengen. Her fik jeg serveret et glas vand, og kom lige så stille op at sidde igen. Her sad jeg så og drak et glas vand mere, inden blodtrykket var klar til at holde mig oprejst. Jeg fik serveret mit tørre måltid mad, og blev præsenteret for mine nye venner: piller, dagbog og deltagerkort.

IMG_0563.JPG

De tre ting skal jeg have med mig hver dag de næste tre måneder. Jeg starter med en pille hver morgen den første uge og trapper herefter op med en pille ekstra hver uge de næste 3 uger, så jeg ender på 4 piller dagligt. Hvis det er placebo-pillerne jeg har fået i første periode, burde der ikke være nogen problemer i at trappe op så hurtigt, men er det metformin, kan jeg risikere at kroppen skal bruge noget tid på at vænne sig til det, og derfor giver mig bivirkninger i form af bl.a. mavesmerter, og så må jeg trappe en pille ned igen et par dage, og på den måde forsøge mig frem. Jeg er MEGET spændt på hvordan kroppen reagerer – både fysisk og psykisk.

IMG_0562.JPG

PCOS-forsøg: Første forsøgsdag – igen…

Vågnede kl. 6.40 og var sulten. Kunne derfor allerede der forudse, at det ville blive en lang dag. Skyndte mig ind på hospitalet, for at få det overstået, så jeg kunne få morgenmad hurtigst muligt. Jeg startede med et blodsukker på 5,1 mmol/l og det var altså ca. det samme, som det har været de andre gange og vi kunne starte forsøget.

De andre gange har der været 2-3 andre kvinder på stuen, som skal igennem nogenlunde det samme, men i dag lå jeg der helt alene – 4 timer på hospitalet er kedeligt, men 4 timer helt alene er altså VIRKELIG kedeligt. Når man når ca. 2 timer ind i forsøget begynder trætheden for alvor. Jeg er (næsten) altid træt om morgenen, men når man så også får skudt 75g. sukker ind i systemet, og skal sidde stille i en seng, begynder det for alvor at blive svært at føle sig frisk. Jeg har altid min iPad med på hospitalet, og skriver som regel på blogindlægget allerede der, for dækningen er virkelig ringe, så det er umuligt at se en film, og man skal væbne sig med tålmodighed, hvis man skal læse en online artikel eller opdatere Instagram/Facebook. Der er heldigvis et fjernsyn på stuen, så de første par timer kører der som regel Go’ Morgen Danmark, men derefter er det altså også begrænset, hvor meget underholdende formiddagsfjernsyn der findes.

Men tilbage til tallene: Denne gang toppede mit blodsukker igen efter 45 minutter, men denne gang kun til 10,1 mmol/l og faldt igen “allerede” til næste måling. Fra 90 til 105 minutter steg mit blodsukker af en eller anden ukendt grund (måske forsinket mavetømning) fra 7,9 til 8,5, og det var derfor ret spændende, hvad 2 timers værdien ville ende på. Den skulle gerne være faldet til 7,8 mmol/l, men efter 2 timer var jeg kun på 8,2 mmol/l og forsøgsdamen måtte tage sig til hovedet. Hun kalibrerede maskinen, målte igen, rystede på hovedet og gik ud for at måle på en anden maskine. Her kom den lidt ned, men lå stadig omkring 7,9-8,0 mmol/l og hun måtte derfor ringe til cheferne. Konklusionen blev, at vi fortsætter forsøget. Det blev besluttet på baggrund af, at mit langtidsblodsukker (startblodsukkeret) er normalt, at min screening var så fin som den var (da det lykkedes at gennemføre ;-)) og at jeg i dag “kun” toppede på 10,1 mmol/l på det tidspunkt jeg gjorde. Sådanne glucosetest varierer fra dag til dag, så hvis vi skulle prøve igen i næste uge, kunne vi både risikere, at den ville ende lige så højt som sidst, men også at den ville blive lige så lav som til screeningen, og med alt det taget i betragtning, fik jeg altså lov at fortætte, og efter 4 timer skulle den sidste blodprøve tages og nålen fjernes.

IMG_0558.JPG

Nu er der jo ikke noget i det her projekt der skal være nemt, så nålen/kateteret havde selvfølgelig “suget sig fast” til karvæggen, og der kunne derfor ikke tappes blod fra den. Forsøgsdamen prøvede alt mulig; sprøjte saltvand ind, trykke rundt på nålen, stramme en elastik om overarmen, sprøjte mere saltvand ind osv. men uden held. Hun endte derfor med at hente lægen, der er tilknyttet forsøget, og så prøvede hun også alt mulig, for at ende med at spørge “vil du være meget ked af, hvis jeg lægger en ny kanyle i den anden vene?”. På det her tidspunkt var jeg blevet lagt helt ned (uden hovedpude), havde hånden på maven (hvor jeg slapper bedst af), og koncentrerede mig om vejrtrækningen, så der var ikke rigtig flere forbehold at tage. Hun trak derfor det gamle kateter ud, og lagde en ny nål ved siden af (så nej, du ser ikke syner, der er to vatdutter på min arm). Mit blodsukkeret efter 4 timer og 15 minutter endte på 4,9 mmol/l og jeg var hungrende sulten efter 15 timer uden mad eller drikke (pånær glukosevandet selvfølgelig).

IMG_0047.JPG

Resten af dagen er altid lidt underlig, når man har fastet så længe, og så får hældt et ordenligt skud sukker indenbords. Når jeg er færdig på hospitalet, har jeg allermest lyst til bare at bevæge mig hjem på sofaen lige så stille, og falde i søvn til noget dårligt TV, men desværre ender det altid med, at jeg skal skynde mig direkte på arbejde, og sidde der på et lummert storrumskontor og kæmpe mig igennem eftermiddagen, mens bogstaver og tal hopper rundt på skærmen. Jeg er træt, som havde jeg kun fået 4 timers søvn, har ondt i hovedet pga. blodsukkerets rutchetur, får hedeture, er tørstig og er som regel også småsulten, men pga. hovedpinen er der ikke rigtig noget jeg har lyst til. Ja det skulle da lige være en Solero is eller en jordbærkage, men det går jo ikke! Jeg drikker den første halve liter vand i løbet af det kvarter, jeg er om at spise det tørre måltid, jeg får serveret på hospitalet. I løbet af de næste 4-5 timer drikker jeg så yderligere 1,5-2,5 liter.
Udover det tørre hospitalsmad, har jeg i dag spist lidt skyr med mandler og sojaflager, nogle blandede nødder med lidt tranebær i, en ISIS Crunchbar og en sukkerfri slikpind – dels for sulten, men ikke mindst for at holde mig vågen på arbejdet. Til aften fik jeg squashspaghetti vendt i pesto med kødsauce til. Det gælder for mig om at få stabiliseret blodsukkeret, så dagen i morgen bliver nogenlunde normal. Jeg starter jo med et ret lavt blodsukker, så skyder det helt i vejret efter glukosedrikken og falder igen til fasteniveau efter 4 timer, hvor det så bliver skudt i vejret igen med noget tørt hvidt franskbrød og en klat syltetøj. I løbet af eftermiddagen og til aften prøver jeg derfor at spise meget protein- og fedtholdigt mad, for ikke at påvirke blodsukkeret og insulinproduktionen yderligere. De næste 3 dage bliver kosten også ret striks, og på fredag starter jeg så med at fylde kulhydrat på igen, så jeg er klar til den første glukoseinfusionen på mandag. Det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at gå!

PCOS-forsøg: Første forsøgsdag overstået – næsten…

Så kom dagen, hvor forsøget for alvor skulle starte. Dagen har mindet meget om de to foregående bortset fra, at der er blevet taget blodprøver undervejs, og at forsøget skulle vare 4 timer i stedet for 2 timer. Jeg startede med et fastende blodsukker på 4,9 mmol/l (mod 5,2 mmol/l sidst) så det var fint, og jeg fik min kande sukkervand. Efter 50-60 minutter toppede mit blodsukker med en værdi på 11,1 mmol/l og efter 2 timer var det faldet til 8,7 mmol/l (mod 6,5 mmol/l sidst). Til screeningen skulle det være faldet til under 7,8 mmol/l på 2 timer, og jeg ville derfor ikke være blevet godkendt til forsøget, hvis det havde været til screeningsdagen. 2-timersværdien var således for høj (også selvom jeg er blevet godkendt til forsøget), så forsøgsdamen måtte have fat i cheferne, og det blev besluttet at afbryde forsøget for i dag, selvom mit blodsukker efter 3 timer og 17 minutter (som var der hun tog den sidste prøve og trak nålen ud) var faldet til 5,7 mmol/l, og altså nærmede sig det fastende blodsukker. Hvorfor det var så forhøjet idag, er svært at sige. Der var ikke rigtig nogen der havde et godt bud på det – altså udover at sådanne tal svinger fra dag til dag. Det jeg selv synes er mærkeligt er, at min startværdi var lavere i dag, end den var sidst, men min krop har åbenbart ikke været lige så klar på en glukosebelastning som den var sidst. Måske er den ved at være træt, efter at have været på overarbejde hele sidste uge, hvor jeg var på sommerlejr, og derfor ikke kunne spise helt ligesom jeg plejer. Der er ingen der ved det.
Jeg fik serveret det lækre tørre måltid mad (jeg kan spise det meste efter 14 timers faste!), og blev sendt hjem igen. Det næste der skal ske er, at jeg skal derind igen på mandag, som det hele tiden har været planen, men i stedet for at få lavet glukoseinfusion, som jeg oprindeligt skulle, skal jeg nu drikke sukkervand igen. Man kan derfor godt sige, at den her formiddag har været godt og grundig tidsspilde. Det eneste jeg egentlig har fået ud af det er, at jeg fik det præcise tal for min insulinresistens. Jeg kan ikke rigtig bruge det til noget, men jeg synes det er meget rart at vide. Hvis der er nogen af jer læsere, der er Danmarksmester (mindre kan også gøre det) i homa-IR værdier, må I da hjertensgerne give mig en lille forklaring :-)