PCOS –forsøg: Svar på screeningsresultaterne

Forrige mandag var jeg jo endnu en tur på Gentofte Hospital, for at få taget en ny række blodprøver. Man bliver heldigvis testet for det meste, når man skal deltage i sådanne forsøg, og nu har jeg fået bekræftet, at min krop fungerer (næsten) normalt. Alle prøver var som de skulle være, eller rettere som jeg håbede og forventede de ville være. Det betyder, at jeg har normal blodprocent og langtidsblodsukker, at mine lever-, stofskifte- og nyretal samt kolesteroler og mængden af mandlige kønshormoner er normale. Jeg blev også testet for 2 type-1 diabetes antistoffer, og den ene der er kommet svar på, er også normal. Den anden, som jeg ikke har fået svar på endnu, forventes ligeledes at være negativ, så jeg er altså ikke i risikogruppe for at udvikle type-1 diabetes i nærmeste fremtid. Selvom alle mine tal er som de skal være, er jeg dog stadig insulinresistent (som 50-80% af PCOS-patienter er), og jeg er derfor for alvor blevet tilbudt at være med i studiet. Det betyder, at jeg har 3×2 forsøgsdage i vente.

Jeg skal ind første gang i starten af august og have lavet en glucosetolerancetest, hvor jeg skal drikke 3 glas sukkervand (ligesom til screeningsdagen), og der over 4 timer (og ikke 2 som til screeningen) skal tages blodprøver. Minimum to dage efter skal jeg så have en glucoseinfusion, hvor der lægges en perifer venekanyle i hver arm: en til at give sukker i og en til at tage blod fra. Efter glucoseinfusionen skal jeg så begynde på behandling med enten metformin eller placebo. Den første uge er det kun 1 x 500 mg, uge 2 øges det til 2 x 500 mg, i uge 3 til 500 mg + 1000 mg og i uge 4 skulle jeg så gerne nå max på 2 x 1000 mg. Jeg fik dog at vide til samtalen, at der kan justeres på mængden, hvis jeg får bivirkninger og bliver dårlig af de store mængder eller den hurtige øgning (mere om bivirkningerne senere). Efter samlet set 3 måneder i behandling skal jeg igen have lavet glucosetolerancetest og glucoseinfusion, hvorefter der følger 6 ugers udvaskning, dvs. 6 ugers pause uden behandling. Efter de 6 uger starter jeg så på 3 måneders behandling igen, med det andet præparat, for til sidst at slutte forsøget med endnu en omgang glucosetolerancetest og glucoseinfusion i marts/april måned 2015. Til den tid vil man kunne se på mine resultater, om jeg fremover vil have gavn af behandling med metformin.

Metformin er det præparat der oftest gives til (overvægtige) diabetes-2 patienter (og til nogle PCO(S)-kvinder), for at ”fjerne” insulinresistensen. Metformin virker nemlig ved at øge sukkerforbrændingen i musklerne, og ved at øge cellernes følsomhed for insulin. Derudover kan metformin give mere regelmæssige ægløsninger og menstruationer, og gives derfor også til normalvægtige PCO(S)-kvinder, der har ønske om graviditet. Umiddelbart ser jeg ingen grund til at jeg skal tage metformin (altså udover for forsøgets skyld), da jeg ikke har ønske om graviditet lige nu og her, og fint kan holde insulinresistensen i skak ved min forholdsvis strikse kost, men derfor er det jo meget rart at vide, om det kan være en hjælp senere. Der er selvfølgelig nogle bivirkninger ved metformin, som der er med alt medicin. De mest almindelige er nedsat appetit, kvalme, opkastning, mavesmerter og diarré, så selvom det ikke er så alvorlige bivirkninger, satser jeg selvfølgelig på at gå fri. Jeg er da også spændt på at se, hvordan min krop reagerer på at få det, og om jeg kan mærke nogen forskel. Jeg vil som udgangspunkt holde fast i min ”strenge” diæt under forsøget, men det kommer jo til at spænde over både sommer og jul, hvor der alligevel plejer at ryge lidt ekstra sukker indenbords af og til. Forsøget er desuden både blindet og randomiseret, hvilket betyder, at hverken folkene bag forsøget eller forsøgspersonerne ved, hvilken behandling der gives i hvilken periode (det bliver først fortalt når forsøget er slut), så jeg har ingen chance for at udnytte, at jeg får metformin.

Jeg blev utrolig glad for at få alle de positive svar på prøverne, og er nu endnu mere spændt på at komme i gang med forsøget. At det så kommer til at koste minimum 9 stik yderligere i armen(e) og en masse sukkervand må man jo tage med, for at blive klogere (Det der sukkervand var i øvrigt overhovedet ikke så slemt, som jeg var blevet fortalt. Nuvel, det er ikke decideret lækkert at få som det første efter 10 timers faste, men det glider noget nemmere ned end så meget andet (kontrastvæske ved røntgenfotografering f.eks!)).

Protino fra Arla

Kombinationen af mit tidligere studie (Fødevarevidenskab på KU) og mit studiejob hos en lægemiddelgrossist, kan nogen gange give anledning til et blogindlæg, og det skete i går, da der var en kollega, der spurgte om jeg lige ville slå noget op; ”Protino fra Arla”. Jeg havde aldrig hørt om det før, men bare navnet gjorde det lidt interessant. Det er et nyt proteinrigt produkt til småtspisende. I dag fås det kun på 15 apoteker rundt omkring i landet, men ingen længe, vil det være at finde på størstedelen af landets apoteker. Det er Arla der står bag produktet, som altså kun kan købes på apoteket. Der findes to drikkevarianter (Citron/vanilje (koldskål) og hindbær) samt en dessertvariant (æble/kanel). Jeg synes alle tre lyder som lækre smagsvarianter, så selvom jeg ikke hører til kategorien ”småtspisende” kunne jeg nu godt tænke mig at smage dem alligevel.

20140703-214218-78138017.jpg

Jeg har engang været småtspisende, da jeg var indlagt en periode som barn. Dengang blev jeg tilbudt diverse proteinbarer og proteindrikke, men så vidt jeg husker, var intet af det rigtig godt, da det var meget bastant og tungt for en lille pige, der helst hverken ville have mad eller drikke. Jeg forestiller mig, at de her er nemmere at få ned, men jeg ved det selvfølgelig ikke uden at have smagt dem. Jeg må en tur på apoteket og testsmage! Småtspisende har som regel brug for næring og energi generelt, og der er derfor også tilsat sukker (7,5% – 12,5%) og de er dermed ikke specielt PCO- eller blodsukkervenlige, selvom de er “proteinrige” (7,6% – 10%). Jeg kender ikke vejledende udsalgspris på dem endnu, men jeg kan da lige skrive det ind, når vi får dem i sortiment på arbejdet.

Som en lille ekstra “bonus” tilbyder de en SMS-tjeneste, hvor du tre gange om dagen bliver mindet om, at det nu er ”tid til lidt lækkert” som de skriver. Kender du en, der kunne have gavn af produkterne, så fortæl dem endelig om de nye Protino, og lad mig høre hvad dommen er :-)

PCOS-forsøg: Live fra hospitalssengen part 2

Så ligger jeg her igen – på Gentofte hospital. Sidste mandag var som sagt en begivenhedsrig formiddag. Jeg startede med en samtale om forløbet, svarede på en masse spørgsmål om min (og nærmeste families) sygehistorie, fik målt blodtryk, blev målt og vejet, afleverede urinprøve og blev så placeret siddende i en hospitalsseng i et lokale med 3 andre kvinder. Her fik jeg stukket nålen i armen, blodtrykket faldt og jeg besvimede.
Nålen var blevet lagt, og forsøgsdamen sagde den lå lige som den skulle. Alligevel kunne jeg godt fornemme, at noget ikke var som det skulle være, og jeg prøvede virkelig at fokusere på, hvad de snakkede om i Go’ Morgen Danmark som kørte på fjernsynet i baggrunden. Pludselig begyndte det at sløre for øjnene. Hun spurgte om jeg blev dårlig, hvortil jeg beskedent svarer “jeg bliver bare lidt svimmel”. I løbet af ingen tid var alt sort, og det næste jeg ser, er to damers ansigter helt nede i hovedet på mig. Splitsekundet inden jeg ser de to ansigter, er der rent kaos i mit hovede. Der er en hel masse larm, nogle lysglimt og ingen ting giver mening. Det var som at blive revet ud af en god søvn, og jeg var helt ved siden af mig selv. Det næste stykke tid ligger jeg ned, med benene hævet, og prøver at samle mig. Jeg hører sætninger som “du forsvandt lige, er du okay?”, “nu ligger du lige her og får lidt blod til hovedet” og sidst men ikke mindst “jeg kunne ikke finde panikknappen”. Jeg ligger bare og stirrer op i loftet uden at rykke på mig. Jeg har prøvet at besvime før, men jeg har aldrig været så langt væk, som jeg var der. Da jeg vågnede føltes det som om jeg havde sovet i flere timer, men jeg var i virkeligheden nok ikke væk særlig længe. Da jeg efter lidt tid er ved at være mig selv igen, er forsøgsdamen væk. Hun kommer tilbage og siger, at hun nu har snakket med nogle kloge hoveder, og her når der at strømme mange tanker igennem hovedet på mig. Det viser sig, at mit blodsukker er ret højt, af at have været fastende i 10-11 timer (Det skal ligge mellem 4 mmol/l og 6 mmol/l efter faste, når man ikke har diabetes, og mit lå på 6,4 mmol/l, men nåede dog at falde til 5,8 mmol/l). Det skyldes, at kroppen bliver stresset og går i”panik-mode” når den besvimer. Derfor udskilles en masse sukker (og dermed også insuliner), og målingerne kunne derfor ikke bruges. Vi besluttede at når nu hun havde stukket, kunne vi lige så godt fortsætte forsøget, og så skulle jeg bare komme ind en morgen og få taget nye fastende værdier. Jeg drikker derfor sukkervandet og ligger to timer i hospitalssengen og venter. Efter to timer skal der måles på blodet igen, og nålen skal fjernes. Jeg kan mærke pulsen stiger, kroppen bliver varm og jeg skal anstrenge mig for at tænke på noget andet og huske at trække vejret. Jeg bliver lagt ned igen, og hun får taget det blod hun skal. For at blive godkendt til at komme videre i forsøget, skulle mit blodsukker være faldet til under 7,8 mmol/l (selvom det startede lidt forhøjet), så da hun kommer hen til sengekanten og siger det er målt til 10,7 mmol/l kan jeg godt regne ud, at de her målinger ikke kan bruges til noget. Det konkluderes at min krop igen er blevet stresset (selvom jeg ikke nåede at besvime denne gang), og hun fjerner nålen. Jeg får serveret et tørt måltid mad og får nu mulighed for at tænke over, om jeg vil prøve det hele en gang til, eller om jeg er skræmt væk.

Det er i hvert fald ikke for maden man gør det..

Det er i hvert fald ikke for maden man gør det..

Jeg beslutter mig for at aftale en ny dag, og give det en chance mere. Den chance var så i dag, og derfor ligger jeg endnu en gang på Gentofte Hospital med en nål i armen – denne gang har jeg dog været ved fuld bevidsthed hele tiden, og det er gået fint indtil videre.

Blev denne gang stukket i en anden vene – man kan stadig se såret fra sidst.

I weekenden lånte jeg en fingerprikker, for selv at kunne holde lidt øje med mit blodsukker. Det har ligget ret stabilt mellem 4,9 mmol/l og 5,9 mmol/l over hele dagen, og da jeg målte det i morges (fastende) inden jeg tog på hospitalet var det 4,8 mmol/l. Her på hospitalet blev det målt til 5,2 mmol/l, så alt var fint og jeg fik serveret sukkervand igen. Nu har jeg ligget her i næsten to timer, og er meget spændt på, om det denne gang kommer under 7,8 mmol/l (og om jeg kan holde kroppen i ro uden at stresse, når der om lidt skal måles igen).

Opdatering: Der var ingen stress eller panik, og jeg kunne dårligt mærke nålen, så det var helt perfekt. Denne gang var det faldet til 6,5 mmol/l, så nu kan jeg tage det roligt igen. Det næste der skal ske er, at hun skal have svar på prøverne i dag, og regne lidt på nogle tal, for at finde ud af om jeg er insulinresistent. Det svar bør jeg have i næste uge, så nu skal jeg bare have tiden til at gå!

Det var virkelig rart at få det sluttet af på en god måde, og jeg har kun et kort splitsekund fortrudt at jeg sagde ja til at prøve igen. Nu hvor det hele gik så godt, er jeg faktisk rigtig glad for, at jeg gav det en chance mere. Uanset om hun kan bruge mig eller ej, må man sige at jeg har fået en oplevelse ud af det. Svaret i næste uge, kan nærmest også kun være positivt; Enten er jeg insulinresistent og så kan hun bruge mig i forsøget, eller også er jeg ikke insulinresistent, og så er jeg det mindre “syg” – så har jeg kun gået og troet det i 6 år uden grund.
Jeg er spændt, MEGET spændt!

20140630-115206-42726577.jpg

PCOS-forsøg

Jeg har meldt mig til et forsøg på Gentofte hospital, som omhandler inkretineffekten hos kvinder med PCOS.
Der fines to tarmhormoner (inkretinhormoner), som er essentielle for opretholdelsen af et normalt sukkerstofskifte. Hormonerne udskilles i tarmslimhinden, som respons på fødeindtagelse. Hos raske mennesker står de for 60-70% af insulinudskillelsen efter indtagelse af glukose, og hos patienter med type 2 diabetes er evnen til at udskille disse hormoner stærkt nedsat (eller helt manglende). Nedsat insulinfølsomhed er også en central del af PCOS, og gør (som ved diabetes) at der er en forhøjet mængde insulin og sukker i blodet. Det gør, at PCOS patienter har en øget risiko for at udvikle type 2 diabetes og hjerte-karsygdomme. Behandling af insulinfølsomhed ved PCOS er derfor en essentiel del af den samlede behandling. Behandlingen kan både bestå af livsstilsændringer (kostomlægning og motion), men også af medicinsk behandling med metformin. Der er desværre kun sparsom viden om nedsat insulinfølsomhed og inkretinhormonernes effekt herpå, både i forbindelse med PCOS og type 2 diabetes, og derfor er dette forsøg blevet stablet på benene. Formålet med forsøget er altså at undersøge sammenhængen mellem PCOS og inkretineffekt.

I første omgang skal jeg til et sceeningsbesøg på mandag. Her skal jeg møde fastende. 3 dage op til sceeningsdagen (dvs. fredag-søndag) skal jeg leve som jeg plejer – og så alligevel slet ikke. Jeg skal spise mindst 150 g. kulhydrat om dagen, for at fylde sukkerdepoterne op. Til sammenligning spiser jeg (når jeg i perioder måler og vejer min kost) helst kun omkring 50 g/dag. Det kan godt snige sig op til 70-80g./dag, men målet er altid 50 g. så dvs. jeg skal spise mellem to og tre gange så meget kulhydrat som jeg gør til hverdag. Da jeg læste det første gang, var jeg næsten allerede på vej til bageren. Jeg skulle rigtig nyde at kunne spise lægeordineret croissanter, romkugler, trøfler, rosenbrød, frøsnappere, flødeskumskager, jordbærkager osv osv osv. Efterhånden som dagen er kommet tættere på, er jeg dog kommet mere til fornuft. Jeg kan godt lide at have det godt, og jeg ved, at jeg får det dårligt, hvis jeg starter med at tømme en bager. At gå fra 0 til 100 (eller 50g – 150g) over natten er en sikker vej til en sygedag, så jeg tænker at starte roligt op med rugbrød, kartoffelsalat og marcipan (som ikke er helt lige så kulhydratholdige som en tebolle). Så kan jeg måske klemme en lille træstamme ind på søndag.
Med hensyn til motion, skal jeg også leve som jeg plejer, med udtagelse af på søndag, hvor jeg har fået lægeordineret en dovne-dag.

Når jeg møder fastende på mandag, bliver jeg placeret siddende i en seng, og her skal jeg så blive siddende i 2-3 timer. Jeg får lagt drop, så der kan blive taget blodprøver løbende, og så skal jeg drikke 3 glas sukkervand (75 g. sukker opløst i 300 ml vand) (*indsæt selv kvalm smiley*).

Jeg er meget spændt på de næste 4 dage. Jeg frygter, at jeg får det virkelig skidt pga. den store mængde kulhydrat, som jeg slet ikke er vant til, men jeg glæder mig også til forhåbentlig at blive klogere på min krops funktionalitet. Hvis screeningsdagen og sukkerbelastningen forløber som det skal, skal jeg til yderligere 6 forsøgsdage, hvor der også skal laves sukkerbelastningstest (både ved indtagelse af sukkervand, men også ved direkte indsprøjtning i venen) og tages blodprøver. I perioderne mellem forsøgsdagene skal jeg medicineres med enten metformin eller placebo (kalktablet) og så er der en 6 ugers pause, hvorefter jeg medicineres med det andet stof (metformin/placebo).

Jeg har aldrig deltaget i et videnskabeligt forsøg før, så jeg er meget spændt på hele forløbet, som samlet set kommer til at strække sig over næsten et år (11 måneder) – hvis altså jeg bliver godkendt efter på mandag. Jeg er aldrig blevet medicineret med andet end p-piller, og jeg har hørt meget om metformin – både godt og skidt. Selvfølgelig håber jeg, at jeg ikke får nogle bivirkninger af at indtage så ”store” mængder kulhydrat*, og slet ikke mærker noget til metforminen, men jeg indrømmer gerne, at der sidder en frygt i mig. Selvom jeg går ind i projektet med en lille smule frygt, glæder jeg mig også til at blive klogere på mig selv, være med til at hjælpe videnskaben på vej og spise en lægeordineret isvaffel en varm sommerdag.

Dem som kender mig, ved at jeg har fået taget de første (mange) 100 blodprøver og er blevet stukket i, som var jeg en nålepude, men det ændre ikke på, at jeg stadig ikke kan snuppe at blive stukket i. Jeg skal virkelig koncentrere mig om at trække vejret i timen op til. Når øjeblikket kommer, bliver jeg varm i hele kroppen, hvid i hovedet og så skal jeg ligge ned og kigge væk, hvis ikke jeg skal ende med at ligge slattent på gulvet. Tænk at jeg så frivilligt melder mig til både at blive stukket i og drikke væmmeligt sukkervand. Nogen gange må man ofre sig lidt, komme ud af comfortzonen og rykke på nogle grænser, og det vil jeg forsøge mig med i det her projekt. Wish me luck! ;-)

 

*Jeg blev nødt til at sætte ”store” i citationstegn, for det er faktisk anbefalet, at mænd dagligt indtager ca. 350-400 g. og kvinder ca. 250-300 g. kulhydrat. (kilde: http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/kost-og-ernaering/generelt-om-kost-og-ernaering/kulhydrat/). Hvis man altså går op i den slags anbefalinger…

Choko-banan-muffins

Forleden dag da jeg var på arbejde, var der en der postede et billede af nogle choko-banan-muffins på Instagram. Normalt er jeg ikke så vild med banan, men alligevel begyndte mit mundvand at løbe med det samme. Da jeg kom hjem fra arbejde og havde lavet aftensmad blev jeg derfor i køkkenet og miksede en kagedej sammen, som både jeg selv om mine forældre synes blev særdeles vellykket (mine forældre kom tilfældigvis forbi om aftenen, så de kunne lige få lov at smage dem helt frisk fra ovnen). Det tog ikke særlig lang tid, og de smager altså virkelig godt – både lune men bestemt også køleskabskolde! Banansmagen er ikke så fremtræden, men giver en dejlig naturlig sødme, og selvom der er brugt kokosfibre, smager de heller ikke af kokos.

Opskrift til 12 stk
2 bananer
2 æg
50 g. smør
100 g. 70-80% chokolade
100 g. mandelmel (hjemmelavet)
50 g. kokosfibre*
50 g. Suvida
2 tsk. bagepulver
1 tsk. vanilje
1 tsk. kanel

Bananerne moses og piskes sammen med æggene til en tyk masse (brug håndmikser). Smørret smeltes og piskes i ægge-banan-blandingen. Bland de tørre ingredienser sammen i en skål for sig og hak chokoladen groft. Vend først chokoladen i bananmassen og herefter mel/krydderiblandingen. Kokosfibrene suger lynhurtigt væsken, og dejen bliver derfor hurtig tyk og svær at blande ordentlig. Lad dejen hvile et par minutter mens muffinformene gøres klar, og ovnen bliver varm. Fordel dejen i 12 muffinforme og bag dem ved 200 grader i ca. 12 minutter.

*Kokosfibre er tørret kokoskød og har et helt andet næringsindhold end det vi ellers kender som kokosmel. De kaldes kokosfibre da fiberindholdet er væsentligt højere end ellers – det svinger fra producent til producent, men ligger gerne omkring 40-50%. Jeg har før importeret kokosfibre fra Sverige, men nu er Urtekram begyndt at lave nogle, der fås i Irma, SuperBrugsen, Kvickly, SuperBest og helsekost inkl. helsemin.dk til en udsalgspris på 24,95 kr. hvilket er en ganske fornuftig pris – også i forhold til Sverige. Jeg brugte de svenske kokosfibre i denne portion, men jeg går stærkt ud fra, at Urtekrams også kan bruges, selvom næringsindholdet er lidt anderledes – det skal i hvert fald testes! :-)

Choko-bananmuffins

Smagstest af appelsinjuice

Jeg har her i weekenden været på besøg hos mine forældre, og vi har bl.a. smagstestet en ny juice fra Rynkeby (Rynkeby50), som proklamerer at man kan starte dagen med 50% færre kalorier. Hemmeligheden er.. Bumbumbum.. VAND! ”Vi tager vores almindelige appelsinjuice og tilsætter 50% vand, så falder kalorieindholdet jo med 50% og det er det folk gerne vil have. Så kan vi sælge det til samme pris som de andre varianter”. Det er sat lidt firkantet op, men er alligevel ikke helt forkert. Der er kommet 3 varianter: Appelsin, æble og tropical. Vi testede kun appelsinjuicen, hvor der er tilsat noget citronjuice fra koncentrat, lidt ekstra antioxidant i form af ascorbinsyre (som i forvejen er naturligt i appelsin, men når man fjerner halvdelen af juicen, fjerner man jo også halvdelen af antioxidanterne) og så er der kommet Stevia i. Man kunne måske forestille sig at den tilsatte citronjuice og Stevia ville opveje hinanden, men der er jo nok en god grund til, at det er blevet tilsat.

20140209-140133.jpg

Smagstesten
Vi havde 3 forskellige glas: et med almindelig appelsinjuice, et med den nye Rynkeby50 og et med 50% almindelig juice og 50% vand. Vi var 3 smagsdommere der gav point fra 1-3. 1 point til den bedste og 3 point til den dårligste. De gennemsnitlige point endte på:

Almindelig juice: 1,33
Rynkeby 50: 1,66
Juice+vand: 3

Den almindelige juice med 100% kalorier vinder altså knebent over Rynkeby50. Den almindelige Rynkeby smager som den plejer – kraftig i smagen, lidt frugtkød og ja.. Bare som den plejer :-) Hvis man kommer vand i bliver smagen (overraskende nok) noget mere tynd. Det kan (som det ses på pointene) ikke anbefales. Den nye Rynkeby50 er mere sød end de to andre, og minder måske lidt mere om saftevand i forhold til den almindelige juice, men den er ganske udemærket – specielt til 50% af kalorierne. Man får selvfølgelig mere for prisen ved at købe en almindelig juice og selv tilsætte vandet, men det er altså også lidt tamt i smagen. Skal man have juice, og vil gerne spare på kalorier (og kulhydrater) kan jeg helt klart anbefale Rynkeby50, men den er som sagt sød af en appelsinjuice.

OBS: Selvom der ikke er tilsat sukker i nogle af varianterne, indeholder de stadig en del frugtsukker, og bør derfor kun indtages i begrænset mængde.

Hvordan kommer man fornuftigt igennem juleaften?

Så er det i morgen, at ædegildet topper – i hvert fald for nogen. Jeg har aldrig forstået dem der spiser så meget, at de bliver dårlige, men dem om det. Jeg tænkte, at jeg her i sidste øjeblik, ville komme med lidt tips til at komme igennem juleaften. For mig kan sådanne aftener, fordi de er så traditionsbundet, give nogle problemer. Jeg HADER at være til besvær, men det er man nu engang bare ind i mellem når man har PCO. Eller besvær og besvær, det er jo nok bare hvad man gør det til, men hvis jeg i forvejen har en øv-periode, så kan det at skille sig ud på den her måde lige fylde den sidste dråbe i glasset. Først bør man gøre op med sig selv, hvor meget man kan tåle og hvor meget man vil ofre sådan en aften. Bliver det ikke jul uden at du har fået en kartoffel, og er det ikke noget du bliver synderligt dårlig af, skal du selvfølgelig spise en kartoffel. ELSKER du ris a la mande mere end resten af julemaden, og har du ikke mod på at lave din egen PCO-venlige, så hav lidt ekstra mandler med i tasken. Mandler og fløde er det eneste i en ris a la mande der er godt for blodsukkeret, så jo mere af det jo bedre. Men igen, overvej om du synes det er det værd! Der er mange forskellige traditioner forbundet med maden juleaften. Der er nok lige så mange forskellige traditioner som der er familier. Jeg hørte forleden dag, at det var meget normalt (i hvert fald i gamle dage) at starte med risengrød som forret!? Det har vi heldigvis aldrig gjort i min familie. Vi går til and og flæskesteg med det samme. Alt kød, uanset om du skal have and, flæskesteg, gås, kalkun eller hvad der ellers må være af traditioner, er helt fint at spise (så længe det ikke er paneret. Starter I ud med en traditionel fiskefilet i din familie, skal du nok overveje at skrabe paneringen af). Jeg synes ikke det er værd at spise kartofler, heller ikke selvom det er juleaften, så dem springer jeg over, og så laver jeg nogle pandestegte grøntsager til i stedet for – det mætter og så er der mere at komme sauce på ;-) Med hensyn til rødkålen indeholder de fleste færdige rødkålssalater sukker. Jeg skal selv have en halv portion rødkål med til juleaften, så den bliver i hvert fald lavet uden sukker! Er det ikke dig der skal stå for rødkålen, og ender I med en færdigkøbt med sukker i, så spis et stykke ekstra flæskesteg med sauce, så burde der ikke være nogen problemer i det :-)

Udover rødkål skal jeg også have ris a la mande med, så også her har jeg mulighed for at lave den så blodsukkervenlig som overhovedet muligt. Jeg elsker selv ris a la mande og har alle dage gjort det. Jeg har de sidste to år lavet byg a la mande som erstatning, og den er også fin nok, men jeg synes ikke den er lige så let og luftig som en traditionel ris a la mande er, så I år vil jeg prøve noget nyt. Byg a la manden tæller som stivelse pga. perlebyg, men som sagt hjælper mandler og fløde på, at blodsukkeret ikke går helt amok. Jeg er til gengæld ikke så vild med kirsebærsauce, så den har jeg ingen problemer i at undvære. Har du det anderledes og mener der hører kirsebærsauce til, så har ISIS lavet en sukkerfri udgave.

Når der er danset om juletræet og der skal uddeles og åbnes gaver, er der også mange der her fortsætter med at fylde i mavesækken. Som skrevet i mit forrige indlæg er december = hygge = kulhydrater, og det er jo bestemt hyggeligt at åbne gaver, så her bliver der serveret konfekt og/eller julebag. Julebagen vil jeg helt sikkert holde mig fra, med mindre jeg selv har lavet den. Jeg gider ikke blive dårlig af en tør købe-pebernød, så hellere undvære! Med hensyn til konfekten, er jeg sådan stillet, at jeg godt kan spise Odenses marcipan, nougat og mørk (70%) overtrækschokolade, så længe det er i begrænsede mængder. Jeg vil egentlig helst have noget hjemmelavet marcipan, men nogen gange kan det altså bare ikke lade sig gøre at lave alt selv.

Sådan helt generelt drikker jeg ikke alkohol, og det gør jeg heller ikke juleaften – jeg er selvudnævnt chauffør. Alkohol har flere effekter, den mest omtalte (bortset fra beruselse) er, at det nedsætter forbrændingen. Alene det vil jo gøre, at man ikke kan spise helt lige så meget som ellers. Udover at nedsætte forbrændingen, nedsætter det også mavetømningshastigheden og fordøjelsen. Maden vil altså opholde sig i maven længere tid end normalt, og man vil føle sig mere proppet i længere tid, end hvis man ikke drikker alkohol. Vand er meget bedre til at få tingene til at glide nemmere gennem systemet, og vil ikke gøre, at man føler sig lige så proppet og oppustet. Når man har danset om træet og skal til at åbne gaver, er det en god idé at tage en kop kaffe (eller endnu bedre en kop espresso) i stedet for en juleøl eller endnu et glas vin. Kaffe indeholder som bekendt koffein, som øger fedtforbrændingen.

Op til den store middag er det en god idé at spise små måltider i løbet af dagen, så mavetarmsystemet holdes i gang – faste er noget af det dummeste du kan gøre. Jeg håber selv, at jeg får tid til at gå/cykle en tur i morgen formiddag, så der er forbrændt lidt, inden der skal spise hele aftenen.

Til sidst vil jeg ønske jer alle sammen en fantastisk jul med eller uden kartofler og ris a la mande :-)

jul2

Pebernødder

Det sørme det sandt december – og det har det været et stykke tid nu, ja man kan vel næsten sige, at den snart er slut. December er den måned på hele året der går aller hurtigst. Hvor blev den af? Da det blev 1. December var jeg på ingen måde i julestemning – der gik en lille uges tid før det langsomt ramte mig.  Det er noget helt nyt. Jeg plejer nærmest at komme i julestemning 1. november, men i år var anderledes. Da jeg var barn, var december ren hygge hele vejen igennem. Der var klippeklisterdag i skolen, julekalenderne blev prioriteret højt, der var pakkekalender der skulle åbnes om morgenen, en julesok der skulle tjekkes og juleafslutninger alle vegne. Nu minder december mere om resten af året – tiden går ikke på samme måde i stå som den gjorde engang. Men selvom jeg er blevet ældre, synes jeg heldigvis stadigvæk, at december er præget mere af hygge og en særlig stemning end resten af årets måneder. Til december hører der traditionelt en masse kulhydrater til, eftersom december = hygge = kulhydrater. Som PCOer må man derfor selv i køkkenet, hvis man ønsker at nyde en julekage uden at blive syg og dårlig bagefter. Dengang kulhydrater ikke var noget jeg tænkte så meget over, var pebernødder (helst Bilkas egne), vaniljekranse og min farmors hjemmelavet finskbrød mine favoritjulekager. Min tålmodighed er i mange tilfælde ret stor og kan tåle meget, men når det kommer til at trille små kugler – uanset om det er pebernødder eller kammerjunker – så hører den ret hurtigt op. Men jeg elsker både pebernødder og kammerjunker, så nogen gange sker det alligevel at jeg står og triller små kugler – i dette tilfælde pebernødder.

Ud af følgende portion bliver der ca. 170 stk.

100 g. mandler malet til mel
100 g. rugmel
100 g. Suvida søde- og bagemiddel eller Sukrin
2 tsk. fiberHUSK
50 g. smagsneutralt proteinpulver (jeg brugte valleprotein fra Urtekram), måske
vaniljesmag også kan bruges.
1 tsk. stødt ingefær
1 tsk. kanel
0,5 tsk. hvid peber
1 tsk. kardemomme
1 tsk. bagepulver
1 tsk. natron
125 g. smør
0,5 dl. (60 g) piskefløde

Alle de tørre ingredienser blandes i en skål, smørret smuldres i og fløden tilsættes. Ælt det hele sammen og stil det på køl en times tid. Tril dejen til små kugler og placer dem på en bageplade (der kan være ca. 90 stk. pr. plade). De hæver i ovnen så tril dem hellere lidt for små end lidt for store, og hold øje med når de bager. Bag dem i en 200 grader varm ovn i ca. 7 minutter.

Næringsindhold pr. 100 g:
Kcal: 451
Protein: 12
Kulhydrat: 32
- Fibre: 16
Fedt: 34
- MUFA: 12

Det er ca. dobbelt så meget protein og fedt og halvt så meget kulhydrat (men væsentligt flere fibre) end den pose fra Karen Volf jeg fandt. Kalorieindholdet er lidt lavere i disse, men ikke meget.

Pebernødder

Så kan man jo spørge sig selv, om ikke det er lidt sent at komme med en opskrift på pebernødder her 4 dage inden juleaften, og jo det er det. Det skyldes, at mit første forsøg på denne opskrift ikke gik som jeg håbede, og når man testbager, og resultatet smager godt, men ligner noget helt forkert, så smider man det jo ikke bare ud. Derfor måtte jeg spise mig gennem den første portion, inden jeg gav mig i kast med en ny version. Ja jeg ved det – det er hårdt at være mig ;-)

Jeg havde egentlig en plan om også at nå at bage i hvert fald vaniljekranse og noget (mere) konfekt, men det tror jeg bare, jeg dropper igen. Vaniljekranse smager vel også godt på den anden side af nytår?

Krydderier

Krydderier bruges som regel for at tilføre maden smag, men krydderier kan også have andre gode egenskaber – nogen er bakteriedræbende og andre er  fordøjelsesforbedrende. Jeg vil her komme med en lille oversigt over nogle af de mange krydderier:

Chili
Chili har et højt indhold af antioxidanterne A- og C-vitamin (Der er omkring tre gange så meget C-vitamin i en chili som i samme mængde appelsin) og er bakteriedræbende. Flere studier tyder på, at chili øger mæthedsfornemmelsen og sætter stofskiftet i vejret, hvilket vil medføre en slankende effekt.

Chili

 

 

 

 

 


Gurkemeje
Enkelte studier har vist at de antioxidante virkninger hjælper på mennesker med kroniske betændelsestilstande. Nyere forskning tyder desuden på, at gurkemeje har en væsentlig rolle i cancer-forebyggende og -bekæmpende kost.

Gurkemeje

 

 

 

 

Ingefær
Ingefær indeholder for det første mange antioxidanter. Nogle videnskabelige studier viser også, at ingefær kan forbedre tilstanden hos slidgigtlidende, ved at mindske smerter og øge bevægeligheden. Der er ikke nok undersøgelser på området til at være en endegyldig sandhed, men jeg kender folk der har haft gavn af det, så giv det en chance, hvis du lider af gigt eller ”dumme” led. Derudover skulle ingefær også være godt mod kvalme i forbindelse med transportsyge.

Ingefær

 

 

 

 

 

Kakao
Kakao indeholder et flavonoid, der hedder epicatechin, og kan derfor sænke risikoen for at få kræft, diabetes, hjertetilfælde samt slagtilfælde markant. Epicatechin smager meget bittert og bliver derfor fjernet fra meget af den færdigproduceret chokolade man kan købe. Men så er det jo godt, at man selv kan bruge kakao i sin rene form. Flavonoider synes at have positive helbredseffekter ved at styrke immunsystemet og beskytte kredsløbet, da flavonoider hindrer kolesterol i at aflejre sig og dermed reducerer risikoen for hjertekarsygdomme. Flavonoider øger også blodforsyningen i arterierne og sænker blodtrykket hos mennesker. Det er derfor godt for hjertet og har en positiv effekt på blodårerne. Hvis man lider af højt blodtryk, kan et lille stykke mørk chokolade (eller kakao i anden form) sænke blodtrykket – men husk, alt med måde. Her gælder ”jo mere jo bedre” desværre ikke ;-)

kakao

 

 

 

 


Kanel
En halv teske kanel om dagen sænker blodsukkerniveauet markant, og forskning tyder på, at kanel muligvis vil kunne beskytte mod insulinresistens og type II diabetes. Det er derfor et ret godt, nemt og lækkert ”trick” lige at drysse lidt kanel på maden – kanel kan nemlig bruges til meget andet end som kanelsukker til risengrød og havregrød eller til kanelsnegle. Jeg selv bruger det som regel på morgenmaden eller desserten (Græsk yoghurt/Skyr med sojaflager, mandler, lidt æble og kanel smager fantastisk). Kanel har også en mild blodfortyndende effekt, og kan også sænke blodets indhold af triglycerider, LDL- og totalkolesterol.
Kanel er derudover også god for fordøjelsen, og i 1978 blev det også anerkendt, at kanel kan bruges mod milde mavesmerter. Der er desuden blevet lavet forsøg med Coli-bakterier, som viser at kanel modvirker madforgiftning. Kanel skulle eftersigende også være god i mod forkølelser – dette har jeg dog aldrig selv prøvet. Har du?
I forbindelse med alt den kanelsnak der har været, fordi det er kommet frem, at noget kanel (kassiakanel) indeholder kumarin kan jeg nævne, at fødevarestyrelsen skriver, at en voksen på 60 kg kan indtage 2 g kassiakanel dagligt, hvis det er den eneste kilde til kumari. Og som sidebemærkning dertil, kan jeg fortælle, at en teske kanel vejer ca. 2,5 g. så der er ingen problemer i at spise en halv teske om dagen for at sænke blodsukkeret.

Kanel

 

 

 

 


Sort peber
I flere århundreder er sort peber blevet brugt til behandling af diarre og andre mave- tarmsygdomme. Flere moderne studie viser desuden, at det stærke stof i peber (piperin) blokerer for skabelsen af nye fedtceller. Piperin har en effekt på den genetiske aktivitet, som er ansvarlig for udvikling af nye fedtceller, og det menes at sort peber igangsætter nogle reaktioner, som også på andre måder kan hjælpe med at holde fedtet i skak – ikke tosset! :-)

Sort peber

 

 

 

 

Kilder: iform.dk, da.wikipedia.org, sundhed.dk, sund-forskning.dk, klogkost.dk